Efter en hyggelig fødselsdagsfest hos Freddie og Bende på Wanja, måtte jeg sejle tilbage til Ermioni igen. Mine batterier var færdige efter et år på land uden vedligehold og strømforsyning. Jeg måtte så købe et par nye, og jeg var heldig at finde en autoelektriker i Ermioni, som havde god forstand på batterier.

Jeg gik efter den samme type, som jeg havde tidligere, nemlig kraftige lastvognsbatterier, som kan lagre og afgive mange ampere over lang tid.
Det er ikke de bedste til sejlerbrug, idet man så må købe de såkaldte gel batterier, som tåler dybafladning flere gange i længere tid. De er dog uforholdsmæssigt dyre, og jeg er af den overbevisning, at såfremt man passer sine batterier godt, så får man optimal pris/ kvalitet ved at købe de såkaldte super heavy duty lastvognsbatterier.

Jeg skulle have 2 stk. hver på 225 amp. og dem kunne jeg få leveret til 450 Euro i alt, hvilket jeg fandt var en rimelig pris. Han kunne også skaffe mig billigere batterier af kinesisk fabrikat, men jeg valgte Italiensk fremstillede til ovennævnte pris.

Det var herligt at få friske batterier. Med lidt gang i vindmøllen og støtte fra solcellerne kan jeg nu igen klare mig 4 dage uden at skulle lade op ved hjælp af motoren.

Efter et par dage kom s/y Wanja også over til Ermioni. Bende lod sig friste af det gode marked, som afholdes om torsdagen, og det er også et rigtig godt sted at få fyldt op i køleskab og fryser med friske grønsager, fisk og kødvarer. Desuden er der et kæmpe "klude og sko marked" og folk kommer i busser langvejs fra for at handle her.

Dagen efter markedet fik vi en kraftig snert af Meltemien, som blæser kraftigt ude i Kykladerne i Juli og August. Her inde i det SARONISKE, d.v.s vest for cap. Suonion, er det ikke så slemt. Vi fik dog 4 dages kraftig nordenvind med vindstød op til 15 m/s., og det var godt at ligge i en sikker havn med kraftige fortøjninger, og godt med ankerkæde lagt ud. Faldvindene fra bjergene er dog ret slemme i Ermioni. Jeg var blevet advaret tidligere af en anden sejler, og havde heldigvis lagt over 40 m. kæde ud, hvilket er rigeligt med en vanddybde på 3 m. Der kom mange chartersejlere som kun fik lagt 20 meter og det resulterede en dag i det rene kaos. Når første båd i vindsiden begynder at drive, fordi ankeret ikke holder, så presser han over mod næste båd. Han har  heller ikke lagt ret meget kæde ud, og presset fra to både gør at han også driver over mod tredie båd, og det er nu som et sæt dominobrikker hvor alle roder rundt, med ankre der ikke holder, både der bliver blæst ind mod molen og vild forvirring med at slippe ud af suppedasen uden at skade egen og andres både.

Viking havde en god trosse i land tværskibs,samt et fast anker så jeg flyttede mig ikke en tomme. Wanja, samt en engelsk båd, som lå ved siden af, fik en line over fra Viking, til at bøde af for det sideværts vindpres, og vi kunne afslappet tage mod de kraftige vindstød, som faktisk kom nat og dag i 4 døgn.

Der blev megen tid til festligt og hyggeligt samvær, og det var helt vemodigt at vi skulle skilles igen. Wanja skulle op til Methana, hvor de kunne få en sikker havneplads, medens de rejste til Dk for at få deres yngste søn gift.

Viking skulle videre ind i den Argostoliske bugt, idet jeg havde besluttet, at jeg ville sejle til Nafplion. Det er en rigtig skøn gammel by, som jeg tidligere har besøgt på scootertur, men nu ville jeg sejle dertil og bruge god tid på at udforske byen.

Føste step mod Nafplion, skulle være øen Spetses eller som alternativ den store bugt ved Porto Heli. Det blev en god sejltur, 6 - 8 m/s vind tværs, så det gik godt. Jeg gik først ind til havnen på Spetses,som er ret godt beskyttet, - men her var alt optaget. De sidst ankomne både måtte lægge sig i 2 række, og det er absolut ikke noget for mig. Så hellere sejle over i bugten ved Porto Heli, Her er en meget sikre ankerpladser med god holdebund, og der næsten altid masser af plads, Selvom man så skal ro et lille stykke for at komme ind til byen, så hellere det end at ligge og blive klemt inde mellem andre både i et lille overfyldt havnehul.

Porto Heli er en meget stor bugt som næsten er lukket hele vejen rundt. Indsejlingen er godt 300 m. bred og man kommer så ind i en kæmpebugt med plads til mindst 100 både. Herinde ligger man beskyttet for alle vinde og der er ret god holdebund for ankeret. Mange bruger Porto Heli som vinterhavn hvor bådene kan ligge for svaj. Det var tidligere planen at anlægge en stor NATO havn her, men projektet blev heldigvis skrinlagt og nu er det et herligt fristed for sejlsports aktiviteter.
 

Ankerbugt Porto Heli.      Øen Spetses i baggrunden	Der er masser af ankerpladser i Porto Heli

På vej ind gennem indsejlingen til Porto Heli sendte jeg en SMS til s/y Mikero. Jeg formodede at de stadig var oppe i bugten ved KOILLADA, og vi skulle nu kunne række hinanden via VHF.  5 min. efter kom der en hurtiggående gummibåd med retning lige mod Viking. Det viste sig at være Bent fra Mikero, og han fik hurtigt vist mig ind til en god ankerplads tæt ved Mikero. Så var der igen tid til at opfriske gode sejlerminder over et par gode havne/ankerpilsnere, Næste dag inviterede Birthe på lækker aftensmad, og vi fik en god snak om deres tur til Caribien og retur. Det blev en herlig dag.

Jeg skulle dog hurtigt videre op mod Nafplion. Første step blev dog en kort tur op til en fin ankerplads inde bag en lille ø som hedder Korakonisia. Det er en herlig ankerbugt, langt borte fra byer og larm. Her er kun cikaderne som synger i dagtimerne, men om natten er der helt tyst. Der kommer en del både, som bruger stedet til badning i dagtimerne, men om aftenen og natten er der meget stille. Her vil jeg vende tilbage til, når jeg har været i Nafplion.

I bunden af bugten og i den næste bugt er der bygget et par kæmpevillaer, ja nærmest residenser, med stort hovedhus og masser af gæstehuse samt tjenesteboliger.
Husene er omgivet af store parklignende haver og alt er illumineret om aftenen. Da jeg skulle sejle næste dag, så jeg en mellemstor coaster lægge til i bugten. Det var sikkert en tankbåd med vand. som skulle forsyne de mange mennesker og de mange grønne ømråder med det livsnødvendie vand. Der er helt sikkert mange grækere som tjener styrtende med penge, og bruger dem på flotte herskabshuse og store biler. Vi ser dem mange steder, men naturligvis mest i de områder, som her, der ligger forholdsvis tæt på Athen. Man kan godt spørge sig selv om ikke det var bedre for landet, at de mange penge blev investeret i forbedret infrastruktur og nye og bedre fabrikker og produktionsfaciliteter, - men det er der sikkert nogle i EU som tager sig af.
 

Næste dag var der perfekt vind, 6-8 m/s  fra sydvest, og det blev en herlig sejlads de ca. 20 sømil op til Nafplion. Her ligger man i industrihavnen ved en lang havnekaj. Det var let at bakke ind til kajen, idet vinden kom lige agten fra, så det var let at styre ind. Desværre er bunden noget blødt sort mudder, så de 40 meter jeg først havde lagt ud holdt ikke. Altså ud igen, og lidt længere ud. Mit problem er at jeg har svært ved at bedømme afstanden nøjagtigt, udefra og ind til kajkanten.
Jeg har kun 65 m kæde i alt, og det lykkedes at ramme så nøjagtigt at Viking stoppede 5 m. før kajkanten, så var der ikke mere kæde. Jeg kunne så ikke som vanligt springe i land med agterfortøjningerne, men heldigvis fik jeg prajet en lystfisker og han gjorde linen fast.
Mit landgangsbrædt er kun 3 m. lang, men ved at køre fuld bak på skruen og lægge agterfortøjningen omkring et skødespil, kunne jeg lige akkurat hale ind så planken kunne nå i land.
Heldig eller nøjagtigt øjemål?,  - jeg vælger selv det sidste!!.
 

Nafplion skulle vise sig at være en dejlig by. Den var under venetiansk herredømme i mange år og når man går rundt i den gamle bydel kan man godt føle sig hensat til en norditaliensk by. Smalle gader, med 2 -3 etagers huse, alle forsynet med kunsfærdigt udformede smedejerns altaner. Hvor der er lys og plads snor kæmpe bourgainvilla' sig op langs ad altanerne, det er et flot syn.
 

Højt hævet over byen ligger en kæmpemæssig fæstningsborg Palamidi, og de siger at der er ca. 1000 trappetrin for at komme derop. Det er der mange der benytter sig af, men jeg valgte dog at køre derop på scooter sidst jeg var her.

Palamidi borgen - godt 200 meter over havet

Udenfor byen i bugten ligger en lille idyllisk Veneziansk fæstning, som hedder Burtzi og er fra 1400 tallet. Den var oprindelig bolig for bøddelen, men nu er det et eftertragtet udflugtsmål at sejle over og drikke en cafe frappe eller en Ouzo der.

Nafplion var for øvrigt sæde for grækenlands første regering efter befrielsen fra tyrkerne i 1830, men det varede kun indtil 1834 hvor regeringsmagten blev flyttet til Athen, hvor det har været siden.

           

Om aftenen er der en herlig stemning inde i den gamle bydel. Her i sommertiden er de fleste restauranter "flyttet udendørs", og i de fleste gader er der arrangeret og dækket op med hyggelige borde. Den lune aftenluft og de mange glade mennesker som kommer ind ude fra badestrandene bidrager til den gode stemning.

Jeg blev i Nafplion i 2 dage, inden jeg igen fik sejlerfornemmelser, og trang til lidt stilhed i en ankerbugt.

På vej sydover  var der kun svag vind, men tilpas til at jeg kunne holde gang i båden. Jeg havde god tid, distancen var kun små 10 sømil, så jeg lod mig glide af sted med 3 mils fart. Jeg passerede undervejs bade- og feriebyen Tolo, hvor jeg ved en del danskere ferierer. Det ser også godt ud derinde, med fine badestrande og byen ligger godt beskyttet bag en stor ø, så evt. stormvejr vil kun give mindre bølger på stranden. Selve byen ser ikke ud til at være særlig spændende, mest hoteller, pensioner og restauranter, men fin til badeferie. Vil man så have kultur kan man jo tage de små 10 km. ind til Nafplion, eller leje bil og køre op til alle de historiske steder.

Min plan var at sejle til en ny lukket ankerbugt, nemlig den ved Khaidari. Der er faktisk rigtig mange lukkede bugter i dette område, og det er jo rart at vide og kende steder man søge hen hvis der bliver behov for stormlæ.

Bugten ved Khaidari er også meget godt beskyttet og der er masser af plads. Jeg havde læst at der denne nat skulle komme en masse stjerneskud, Perseiderne, og jeg spejdede også efter dem en times tid mellem 3 og 4 om natten. Jeg fik dog kun set 30 stjerneskud, men nogle af dem var meget flotte, med en lang hale efter sig, -  som var det en komet. Månen går ned allerede kl. 24, og det er derfor ret godt at opfriske navnene på augusthimlens stjerner og stjernetegn.

Med en temperatur på 27 gd. om natten er det ligefrem forfriskende at ligge udendørs oppe i cockpittet og nyde den flotte stjernehimmel.
 

Retur til forside
 
 
 
 
 
 
 
 

.