Efter fly til Athen, kørte jeg med bus ud til Korint kanalen. Her stopper alle busser der skal vestpå, og herfra er der kun 5 km. ned til Sousaki bådværft. Jette og Arne Riis var tidligere kørt hertil i deres nye Mercedes campingbus, og de hentede mig så ved bus stoppestedet.
Der manglede en del klargøring på Viking, idet vi hurtigt måtte afbryde forårsarbejdet i april på grund af min mors sygdom.
Det blev nu nogle hårde arbejdsdage, for at få klargjort det sidste inden søsætning, som var berammet til tirsdag d. 27. juni. Den helt store arbejdsopgave, var at få monteret et nyt stykke fenderliste i teaktræ, idet den gamle blev ødelagt ved kajkanten under stormvejret lige før vi kom på land i 2003.
Det var lige et job for Arne Riis, som kan lave næsten alt. Det var et stort arbejde at få listen lavet i smig til båden og få den tilpasset. Alt sammen i 3 meters højde på et simpelt stillads. Godt vi arbejdede under det græske arbejdstilsyn. Arbejdet blev lavet godt, og listen sidder nu fin og flot.
 |
 |
Endvidere skulle der monteres en ny vindfane toppen af masten, og desværre trængte Viking endnu en gang til en kæmpestor rengøringstur. Uheldigvis var hun placeret lige under et stort træ, og det dryssede voldsomt med blade, grene og nogle ækle frø som gav misfarvninger. Den lange standtid havde også givet et fuglepar mod på at bygge rede inde i bommen til mesan sejlet. Reden blev dog hurtigt fjernet til stor glæde for katten som opholdt sig nedenfor. Der var rigeligt at tage vare på, så vi knoklede det bedste vi havde lært.
Stor tak til Arne og Jette som ville bruge noget af deres ferie til hjælp med klargøringsarbejde.
Ny ordre på vej fra Lindø?
Ud over klargøringsarbejdet
måtte vi også lige en tur til Piraeus for at skaffe en ny lader
til camperen, samt kigge på ny gummibåd til Viking.
Køb af lader gik
ret hurtigt, men køb gummibåd og motor blev en lidt kompliceret
affære. Båd og motor var ikke på lager, og sluttelig
fandt de frem til at nye motorer under 5 hk. slet ikke kunne skaffes. Jeg
går bevidst efter en lille 2,5 - 3,5 HK motor, idet vægten
spiller en stor rolle for min aldrende ryg. Gummibåden fik vi langt
om længe, men motoren må så vente.
Endelig mandag aften, kunne vi sige vi var næsten færdige, og vi kørte til Loutraki, hvor vi nød en god middag på en restaurant, med herlig udsigt ind over Korinth bugten, med dens mange lys.
|
Der er masser af springvand i Loutraki |
Middag med udsigt |
Tirsdag var vi klar til søsætning, og det forløb helt uden dramatik med den store 70 tons travelift, og professionelle folk til at betjene den.
Alt det tekniske, og elektronikken på Viking fungerede perfekt efter næsten 2 års stilstand, og vi kunne begive os ud på den første sejltur.
Nej, hvor herligt igen at komme på søen.!
Frisk vind, blåt hav og solskin, hvad mere kan man ønske sig,?- det skulle da lige være nogle kolde øl;- og de blev hurtigt hentet nede i køleskabet.
Den første tur gik kun den korte afstand på ca. 12 sømil over til en lille by som hedder Korfus. Der er der to restauranter ved havnefronten, og begge steder stod de klar med mooringlines, så vi kunne fortøje lige udenfor bordene i restauranten. Vi nød en god havnepilsner og en sun downer, inden vi spiste et hyggeligt lille måltid på restauranten, som stillede mooringline til rådighed.
Arne nyder udsigten
Næste formiddag skulle vi have monteret en ny vindfane i toppen af masten. En af os måtte op i masten for at få den monteret. Ved afstemning var der flertal for at den letteste af os skulle op i masten. Her nedlagde Jette dog veto, og insisterede på at Arne jo havde prøvet turen før, og han derfor kendte mere til forholdene oppe i toppen af masten. Arne måtte så iføre sig bådsmandsstol og livline og snart sad han og dinglede oppe i toppen. Vindfanen blev skiftet, og samtidig fik vi også trukket føreline til genoa faldet. Alt var herligt og OK, og vi kunne nyde vores formiddags pilsner.
Herefter kom der pludselig, i løbet af få minutter, nogle kraftige vindpust ( 8 - 10 m/s ) ind på tværs i havnen. Arne og jeg var nede om læ, da der pludselig var en del tumult på båden. Det viste sig nu, at mooringlinen ikke kunne holde til vindpressset, og Viking blev presset ind mod kajkanten, samt over mod nogle mindre motorbåde. En mand fra restauranten forsøgte forgæves at hale ind på mooringlinen, men til ingen nytte, idet mooringlinen gled. Hurtigt fik vi startet motoren og skubbet fra kajen. Bovpropellen kom på hårdt arbejde for at rette stævnen op mod vinden. Arne og jeg genkaldte os nu kun alt for godt erindringen fra den sidste tur på Aegina, hvor vi også kæmpede med hård sidevind i havnen. Der ovre var det vort anker vi var bange for ikke kunne holde. Her var det en mooringline som ikke kunne holde,- det har vi aldrig prøvet før. En af folkene fra restauranten fik nu startet en motorbåd og med den kunne han presse Viking op mod vinden, medens vi lod mooringlinen gå, - og derefter kunne vi sejle ud af havnen. Pu ha, det var en dårlig start på sæsonen; godt vi var flere om bord, til at holde fra.
Vi sejlede så over mod Aegina, hvor vi også fik en god plads i havnen. Efter 2. forsøg fik vi lagt anker + 45 mtr. kæde ud, og det holdt også fint under vort ophold. Jette gik straks på opdagelse i byen, som jo rummer en hel del turistbutikker. Arne fandt hurtigt frem til fiskemarkedet og der blev indkøbt nogle store hajbøffer. Det var spændende at prøve hvorledes de smagte. De blev godt tilberedt og med en særdeles god fiskesovs som tilbehør fik vi et herligt måltid, samt ekstra mad til næste dag.
Næste tur gik ned til Poros, idet jeg havde hørt der var bygget en Marina der. Vi havde en fin sejltur ned langs Methana halvøen, og ind langs øen Poros. Snart var vi ved havnen, og selvom der var en god sidevind fik vi fortøjet godt ved nordkajen. Her lå vi trygt og godt. Det eneste som generede, var når der kom hydrofoilbåde fra Athen, og det gør der tit, så sætter de en meget kraftig sø. Heldigvis havde vi monteret gummifortøjningerne ind mod land, men det gav alligevel nogle gode rusk, når Viking med sine 19 tons bliver sat af de store dønninger.
 |
Aftenstemning ved Poros |
Arne og Jette gik straks på opdagelse i byen, som ligger helt teatralsk op langs bjergsiden. Der er næsten ingen veje, men der er en kæmpe labyrint af smalle gyder og trapper som forbinder alle husene. Det er svært at finde den direkte vej fra et sted til et andet, men fare vild gør man dog ikke. Holder man på med at gå opad, ender man oppe ved kirken, og går man nedad ender man nede ved den lange havnekaj, et eller andet sted. Der er masser at kigge på og Jette formåede endda at få Arne med op ad de mange små trappetrin og smalle gader helt op til kirken på toppen af byen.
Efter en dag og nat i Poros
skulle vi over mod en lille by som hedder Methana. Her er der en ret sikker
havn, og den ville jeg gerne prøve at sejle ind i.
Byen har fået sit
navn efter nogle svovlkilder, som sender ildelugtende gas op gennem vandet.
Inde i havnen er vandet farvet hvidt af svovlgasserne og ved siden af havnebassin'et
er der en stor badeanstalt, hvor folk kan bade i det svovlholdige vand og
få plejet eventuelle gigtproblemer og hudsygdomme.
Vi kom ind og fik en fin plads i havnen, hvor de fleste ligger ved mooringlines. Havnen er lukket og kun åben mod syd af en ret snæver indsejlng. Her kan man fint overvintre i vandet, og flere danske både har gjort dette gennem årene. Havnefogeden Giannis, er noget for sig. Han råber højt og snakker, men er grundlæggende meget flink. Det meste af tiden, sidder han oppe på taverna'en tæt på havnen, og underholder de som har lyst at høre på. Der er masser af drikkevand ved havnen, og der mindsanten også et toilet og bruserum med både koldt og varmt vand, så vi fik alle et godt og varmt brusebad.
Vi tog nogle gode traveture gennem byen, som egentlig er ret stor/ lang. Der er badestrande og en masse hoteller. Tilsyneladende er det som en spøgelsesby på nuværende tidspunkt. Vi forstod ikke at alle de hoteller og restauranter kunne give brød til deres ejere. Mange så ud til i fordums tid at være ret flotte, men nu virker de meget nedslidte. Turister var er næsten ingen af, men måske og forhåbentligt kommer der flere i de næste måneder,- der er rigeligt med hoteller og restauranter til at tage imod dem. Det må dog være lokale turister fra Athen eller fastlandet som kommer her. Jeg tror ikke at hotellerne lever op til den standard, som, nordiske gæster forventer i dag. Dette gælder for øvrigt for ret mange af de hoteller vi ser ude omkring i byerne udenfor Athen. Der er ikke investeret i nye hoteller eller i renovering af de gamle, så jeg tror at Grækenland, desværre vil miste mange af morgendagens turister. De falder ikke mere i svime over Mousaka og billig Ouzo, men kræver også en høj og god hotelstandard.
Efter en nat i Methana, var vi desværre nået til det tidspunkt hvor Jette og Arne, skulle videre i deres Camper rundt på Pelloponnes. Vi sejlede derfor tilbage til Sousaki's bådværft hvor camperen stod parkeret medens vi sejlede. Der var ca. 20 mil op til værftet fra Methana, så vi skulle af sted tidligt på dagen. Vejrmeldingen lød på vestlig vind, måske til sydvest og tiltagende til 4 - 5 beaufort sidst på dagen. Hvis vinden var i sydvest vidste vi af eraring, at det ville være umuligt at komme ind til kajen ved Sousaki's idet der kan komme meget kraftig sø. Det var her vi fik de mange tæsk, forrige år. Vi lagde derfor alternativ plan om at sejle ind til Korinth kanalen for at gæsterne kunne afmønstre der i den rolige havn. Det er godt nok ulovligt at fortøje der medmindre man skal sejle gennem kanalen, men et kort ophold kunne vel accepteres.
Med lidt ængstelig mine sejlede vi nordpå, medens vinden var i konstant tiltagende. Da vi nåede op til Sousaki, var den heldigvis ikke gået i syd, men holdt sig lige i vest. Det blæste 11 m/s. men heldigvis langs med kajen og uden bølger. Vi kunne så lige gå ind til kajen med et midterspring og i løbet af få minutter var Arne og Jette fra borde med deres tasker, alt mens jeg holdt Viking op mod vinden med maskinen og bovpropelllen, -( tak for den - og tak for den er hydraulisk, så den kan køre meget lang tid uden at blive varm.)
Af med fortøjningen og jeg kunne nu lænse mod øst. Det blev en herlig sejlads. Genoa'en helt ud, og vinden ind fra styrbords låring. Nej hvor det gik!. 8 knob for genua'en alene. Det var herlig sejlads, med masser af fart og skumsprøjt for boven. Solskin og skyfri himmel - ja, dette måtte koste en kold øl, som blev nydt i fulde drag.
Tak til Arne og Jette for
nogle hyggelige sejldage, og tak for hjælpen med klargøring
og den første sejltur.