Så er vi klar til nye oplevelser. Pigerne er "søklare" og bærer altid vest. Det giver ro hos forældrene og frihed for børnene.

Meget af tiden sejler vi i højt søgræs og åkander, som gror i floden. Det er ikke noget Arne er særlig vild med. så hver aften bliver motorrummet åbnet for at tømme græs ud af filtrene, og der kan være en hel spandfuld hver dag. Den følgende dag bestiller Arne en slusemand, da de næste sluser vi skal igennem skal åbnes med håndsving. Vi får følgeskab af en tysker i en stor motorbåd. De har sejlet på de franske floder gennem otte år, og han gav os mange små fiduser. Næste dag ville han tage 20 sluser og vi beslutter os til at gøre ham følgeskab.

Vi er nu i sluser der skal håndbetjenes. Bemærk det blå håndtag, som drejes rundt for at åbne sluseporten.

Annemette og Lars har nu sejlet med i snart otte dage og det er tiden hvor de skal til at tænke på turen hjem til DK. Det er Bastilledag i morgen, så vi ligger til ved en lille by ved navn Fains Las Sourais som ligger få km. fra Bar-le-Duc. Da vi har spist går vi en tur og bliver noget overrasket, for på byens torv er der opstillet telte med boder, børn der går med papirlamper på en stang med et stearinlys indeni. Alle er glade og forventningsfulde og et øjeblik spekulerer vi på, om vi har taget fejl af datoen, men nej, her i denne by tages der bare forskud på løjerne, så vi følger bare med, og vores børn får også papirlamper. Optoget med spillemænd sættes i gang fra byens torv og vi går alle gennem byens gader, og efterhånden kommer der flere og flere mennesker der følger med. To biler holder parkeret og nu får alle børn en stor slikpose. Aftenen sluttede med festfyrværkeri en herlig oplevelse. Næste dag tager vi de sidste fire sluser til Bar-le-Duc. Det blev til 50 sluser på de 8 dage. Børnene har klaret sig utrolig flot, cyklerne har været en god adspredelse. Der er blevet fisket og grint, men det er en anden historie. Der er blevet leget mange forskellige fantasilege i båden og på kajen. Efter hjemkomsten til DK, har jeg hørt at fantasi legene fortsatte. Bar-le-Duc er hovedbyen i departementet Meuse med 18.000 indbyggere. I den gamle bydel er Place St.-Pierre, hvor den gotiske kirke St. Etienne ligger. I det højre tværskib ser man den originale skulptur Skelettet af Ligier Richier, som symbolisere håbet om det evige liv. Omkring pladsen går der en del små stræder med mange kønne gamle huse. En interessant by med flere forskellige seværdigheder. Her i Bar-le-Duc får vi nyt mandskab, så vi tager en overligger dag hvor vi får provianteret og indrettet os. Inga og Knud fra Kolding overtager fortøjningerne forskibs og jeg bliver på agterdækket og passer mine fortøjninger.

 Dagene går, vi hygger os med god mad, sejler og nyder naturen med fuglekvidder og det føles, som om vi er langt væk fra alting.   

Knud & Inga nyder stilheden og skønheden på de franske kanaler.

Dagen kommer hvor vi skal gennem en tunnel på 5 km, som det vil tage 1,5 time at passere. Vi har hørt den ene skræk historie efter den anden. Tunnelen vil være meget mørk og nogle steder vil det være meget vanskeligt at passere på grund af indsnævring og nedstyrtning. Hastigheden under sejladsen skulle være meget lav, og det er ikke lige det Sirenia er bedst til med sine store motorer. Vi anskaffer os nogle lange stager og får fastgjort et par dæk med en wire på siderne af båden.  Med bange anelser sejler vi en dejlig solskinsdag ind i løvens hule. Vi mister en bådshage, men kan begynde at se lys forude, så vi kigger på hinanden og siger: ”Var det bare det”, men så tager vi også otte sluser inden vi holdt fyraften. Menuen står på kogte muslinger og haj bøf. Vi har været igennem mange sluser, nogle gange manuelle og andre gange elektroniske. Spændende er det; for der er ikke to sluser der er ens. Ofte er vi 2 både i sluserne ad gangen og alle hjælper hinanden efter behov.

Toul er en dejlig by med 17.000 indbyggere. Marinaen er meget god og havnepengene er 5E pr. nat Vi tager lige en rundtur i byen og ser på de flotte kirker. Sætter os på en fortovscafe og nyder livet omkring os. Inga og Knud begynder at spekulere over, hvordan de vil komme hjem til DK. Med bus eller tog? og beslutter at vi vil sejle til Nancy, som er en meget stor by med mange togforbindelser ud i verden. Det vil vi kunne nå på en dag, da der er ca. 37 km. 

Nancy er en by på 104.000 indbyggere og er hovedbyen i departementet Meurthe-et Moselle. Det er en af østfrankrigs smukkeste byer. Jeg husker fra historietimerne at have hørt om slaget ved Nancy hvor Karl den Dristige blev dræbt. Marinaen her i Nancy er rigtig god med flydebroer og med vagt om natten. Havnekontoret har fine badeværelser med varmt vand. Vi finder en togforbindelse til Hamborg så Inga og Knud kan komme til DK, uden mange togskift.

Arne og jeg bliver i byen i 6 dage indtil Henny og Arne kommer og overtager Sirenia. Meget af tiden bruger vi til at lære byen at kende, både til fods og på cykel.

 

Særlig det store fiske marked kan vi ikke stå for, men hver gang ender turen ved Place Stanislas med de mange forgyldte porte.

I marinaen har vi fået mange gode venner. Vi har lånt svejseværk og hilser på hinanden med hånden og ønsker en god dag. Dagene flyver af sted, og Henny og Arne ankommer og skal overtage Sirenia for en uge. Vi ser på byen, men i 36 varme graders skal der væske til. 

 

Den sidste dag jeg er ombord har jeg fødselsdag og det bliver sandelig fejret med en lækker fødselsdagskage, gaver og masser af telefonopringninger, og lige til sidst en tur ind til Place Stanislas og spise på en af de små restauranter inden turen går tilbage til DK.

Jeg har nu været ombord på Sirenia i 3 uger. Vejret har været fint, shorts’ene er blevet falmet. Jeg har prøvet kræfter med tovværk, pullerter og 125 sluser. En meget sjov og anderledes ferie, som jeg kan anbefale til både børn og voksne.

Tilbage til forside