Afsluttende beretning af en af skipperne.

Skrevet af Arne Riis




Projekt La Priver er afsluttet.


M/Y ”Sirenia” ligger, efter præcis 4 måneders rejse, atter fortøjet i Kolding og skal snart tages op for vinteren.
Det har været et godt projekt hvor en mange mennesker har haft en god og spændende  oplevelse. 
Det har også været en udfordring at være skipper med så varierende besætninger, hvoraf nogle havde stor sejlerfaring, og andre havde næsten ingen. 


Bl.a. har vore 3 børnebørn, på henholdsvis 10 - 7 og 7 år været med. De havde ingen sejlerfaring, men klarede sig utrolig godt; og de var nemme at have med. 

Så, børn ingen hindring.

Økonomien i projekt ”La Priver” hænger lige præcis sammen, når dieseltankene igen er fyldte. 
Som ”ansvarlig” for økonomien har det netop været et spændende punkt. 
Det var ikke særlig nemt at skaffe oplysninger om havnepenge, præcis dieselforbrug, dieselpriser, slusepenge etc. 

Derfor er der i det følgende oplyst om en del af omkostningerne. Disse oplysninger kan forhåbentlig bruges af andre som påtænker en flod-kanaltur, og som vil lave et budget.



Fakta om turen:

Efterfølgende vil jeg gerne videregive nogle af de erfaringer som er høstet på denne tur.

Erfaringerne bygger på hovedparten af kilometrene og ca. 240 sluser.

Rækkefølgen er uprioriteret og tilfældig.

Udstyr til båden:

  • 2 stk lange tov > 16m
    Må ikke være for tykke (12-14 mm), og skal være behagelige at have i hænderne. Skal 
    kunne nå dobbelt i 5-6 m høje sluser. Knuder og øjer på tov er bandlyst.

  • 4 stk runde fendere.
    Min. 60 cm. dia. Dette afhænger selvfølgelig af bådens facon. Fenderne skal kunne holde båden fri 
    ved en 30 cm dyb spunsvæg.


    6 stk. ø 100 mm PEL rør. Lgd. 1m.
    Se billede. Skal hænges som fendere ca. 30-40 cm nede i vandet. På floderne tager man ikke 
    fenderne ind, men lader dem hænge under hele turen. PEL rør fenderne her tjener til 
    at holde båden fri af slusekanterne, når man kommer i de franske sluser som bliver så fyldte at vandet løber over kanten.  I disse tilfælde gør alm. fendere ingen gavn, idet de simpelthen svømmer ovenpå vandet og følgelig ikke kan beskytte skrogsiden mod slusekanten.



    Nogle bruger bildæk. De er også gode, men de skal være lukkede. I mange sluser er der en 30 
    mm. rørbøjle som taster penicherne af, når de sejler ind og ud, denne bøjle kan få fat i et 
    dæk hvis den ikke er lukket. Det kostede os en scepter.



    Der går en del snak om at man ikke kan/må anvende bildæk som fendere i de franske kanaler. Det er noget vrøvl, kanalfolkene anvender dem selv.


  • Hjørnebeskyttere
    Hvis båden er bygget som ”Sirenia” og ikke har bovpropel er det virkelig godt at have 
    agterhjørnerne beskyttet med f.eks. et par bildæk. Se billedet. 
    Dækkene er i vandret plan fastholdt med 6 mm wire frem til første klamp, og lodret er de fastgjort som andre fendere. 


    Normalt vil man med ”Sirenia” bakke ud fra et bolværk, med det er næsten aldrig muligt i en sluse. 

    Og selv om man går aldrig så forsigtig ud vil bagenden slå ud.

    Derfor skal dækkene sidde virkelig godt fast.

  • Stige med fenderbræt.
    Se billede. Kan tjene som landgangsbro hvilket kan være meget nyttigt. Hvad der er nok så 
    nyttigt er at den samtidig kan tjene som afstandsholder til land. Mange steder kan man ikke 
    ligge ind til kanten, grundet manglende dybde, men må blive 1 eller 1,5 meter fra land. 
    Hvorfor så ikke sejle et andet sted hen?? Der er bare det ved det, at vi ligger mellem 2 sluser og de lukker kl.18.55. 


    Derfor er det også rigtig godt at have:

  • 2 stk. stager á 3 m. (40 mm. rundholt)
    De bruges både til at holde fra med, men også til at lodde dybde med. Ekkoloddet er ofte ikke særlig 
    anvendeligt, fordi man er på så lavt vand, og der følgelig er både slam, åkander og græs som loddet 
    reagerer på. Jeg havde loddet slukket det meste af tiden. 

    Stagerne kan samtidig hjælpe med til at holde afstand til land hvis man fortøjer ved bredden.

  • Stort grovfilter/si foran kølevandsindtag.

    Er normalt standard på de fleste både. Filtrene er udformet som en dyb tallerken med langsgående riller. Typisk fremstillet af bronze. Vi har dem ike på Sirenia og følgelig blev der suget en masse græs og andet skidt ind i kølevandsfiltrene.

  • Store kølevandsfiltre. Skal helst være på 8-10 liter.
    Når man slår græsset på kanalsiderne, verfer man det ud i vandet og det havner lige filtrene. Derfor skal filtrene helst være af klar plast så man kan se når de skal renses, eller endnu bedre være forsynet med en alarm.

    Man kan imødegå tilstoppede filtre en del, ved meget hurtigt at stoppe motorerne når man kommer ind og får gjort fast i sluserne. Det er i sluserne det meste græs kommer i filtrene, fordi græsset bliver 
    hvirvlet rundt her.

  • Bøjle om skruerne.
    Hvis bådens konstruktion er således at skruerne stikker dybere end kølen, bør der være beskyttelsesbøjler omkring skruerne. De skal især tjene til at holde afstand når man lægger til ved kanalkanterne eller når man skal passere andre både.

  • Kort til hele turen
    Sørg for at købe kort hjemmefra til hele turen. I Holland og Tyskland er det ret let at skaffe kort, medens det er mere besværligt i Belgien og i særdeleshed i Frankrig. Vi var heldige 
    at have en bil til rådighed, og måtte køre 140 km til en forretning for at skaffe kanalkort i Frankrig.

    De Hollandske kort fra ANVB/VVV Wateratlas samt de franske Navicarte er langt de bedste. 

    Tyske kort af Manfred Fenzle er også gode, men er dyre og upræcise på nogle områder. 

    Men kan roligt købe brugte kort, hvis det er muligt. Det betyder ikke noget særligt at de er 
    3-4 år gamle.

  • Gæsteflag til hele turen.
    Problemet er det samme som beskrevet ovenfor med kort.

  • Ladesystem. 
    Ladesystemet skal virkelig være på toppen og være justeret til 14,4 volt (resp. 28,8 volt). 
    På kanalerne sejles meget ofte med lave motoromdrejninger, ofte under 1000 omdr./min. Hvis generatoren da er på fuld ladestrøm er den specifikke belastning på transmissionen måske dobbelt så stor som ved normal drift.
    Man bør sikre sig at kileremstransmissionen kan klare dobbelt belastning. Det kan være nødvendig 
    med dobbelt kileremtræk.

  • Ekkolod.
    Hvis der er fejlvisning på ekkoloddet, er det vigtigt at man kender denne præcis, samt bådens dybgang
    under sejlads. Er der lastet ekstra i båden til ferieturen? Der opstår mange situationer, hvor der kun er 10-15 cm. vand under skruerne/rorene.

  • Jernpløkker.
    Det er godt at have en 3-4 jernpløkker, ca. 50 cm. lange, ved hånden når der skal førtøjes ved bredden. Husk en god hammer.

    Pløkkerne kan sikkert købes i camping eller spejderforretninger; eller selvfremstilles af f.eks. 40*40*5 vinkeljern, med en ring påsvejset.

  • Kniv.
    Man skal altid have en skarp kniv i lommen eller i bæltet. 

    Det nytter ikke noget at have den liggende klar et eller andet sted. Hvis man er på vej op 
    eller ned i en sluse og tovet går i bekneb er det et spørgsmål om sekunder, før båden hænger 
    i tovet. 

    Jeg prøvede at skære een gang. Heldigvis var jeg var i god tid.

    En tysker vi slusede sammen med var langsommere med at skære, og faldt faktisk en halv meter 
    ned. Det lyder ikke godt! - herefter lærer man at have en kniv i lommen.

  • Stålkrog med tov.
    I nogle sluser er der ingen pullerter og andre steder er de ødelagte. Der er imidlertid altid en stige 
    i hver side. 

    Denne stige kan være god til fortøjning, men for at man ikke skal løbe tovet igennem 
    stigetrinene mange gange, ved op eller nedslusning, kan man med fordel bruge en stålkrog, med 2-3 m tov, som man hugger fast i et trin. Krogen er hurtig at flytte i stigen.

  • Dunk til lænsevand.
    Hvis båden tager en smule vand vil der næsten altid være olie i bundvandet, og det kan være 
    problematisk bare at lænse, som man måske plejer på havet. Det kan derfor være en god ide at 
    have mulighed for at lænse over i en dunk indenbords. Det er så op til fantasien hvordan man bortskaffer dunkens indhold. 

Til top

Diverse erfaringer:

  • Udlejningsbåde.
    Hvis man er sammen med en udlejningsbåd i en sluserække er det en fordel
    hvis man kan få udlejningsbåden forrest ved opslusning, og bagved ved nedslusning.

    Årsagen er at ved opslusning vil fartøjerne bevæge sig frem i slusen, og modsat ved 
    nedslusning.

  • Møde med penicher.
    På de dårligt vedligeholdte og smalle franske kanaler kan det være nødvendigt at gå fra borde, og holde (ikke fortøje) båden når man skal passere en peniche. Placeret så tæt ved bredden som man tør.



    Penicherne går som regel meget forsigtigt forbi. Man skal dog være klar over, at når penichen 
    passerer med den forreste tredjedel vil båden synke ca. 10 cm. Samtidig vil den blive 
    trykket ret kraftig modsat penichens sejlretning. Derefter vil den blive trukket med penichen, dog ikke så kraftigt.

  • Sluser og kanaler generelt.
    Lykkeligvis slap vi for nævneværdige skader, og det er lidt af en bedrift, idet der både i 
    sluser og kanaler er store ricisi for skader.

    Jeg indrømmer da også gerne, at der af og til har været stress på. 

    Først og fremmest fordi det ikke er var min egen båd jeg sejlede i. 
    Også fordi de små franske kanaler er meget snævre. På overfladen ser det meget godt ud, men 
    den gamle betonvæg er visse steder skredet ind i kanalen og man har så bare slået en spunsvæg udenfor. De store betonklodser vil herefter glide længere og længere ind mod midten.

    Så det med 1,8 – 1,9 m vanddybde i hele kanalens bredde skal man glemme alt om, og hellere regne med 1,4-1,5 m.

    Og når så det gode skib er konstrueret med to skruer, som sidder 12 - 15 cm under kølens laveste punkt, vil de fleste sikkert forstå årsagen til anspændtheden. 

    I øvrigt er de franske kanaler og sluser meget slet vedligeholdte. Mange steder virker kontrollamperne til sluserne ikke eller de er skjulte bag træer.

    I flere tilfælde var vi nødt til at gå ind i slusen for rødt. Det er bestemt ikke rart.

    Jeg tror at indenfor en 10-årig periode, vil mange franske kanaler og sluser være lukkede. 
    Omkostningerne ved at holde dem ”kørende” må være store, og står slet ikke i forhold til det beskedne bidrag vi betaler for at sejle på dem. Der er en masse mennesker ansat, og de har en masse biler og knallerter som de farer rundt på, og er for øvrigt meget hjælpsomme.

    Kommerciel har mange af kanalerne ikke den store betydning. 

    Der kommer meget få penicher, og de få udlejningsbåde og gæstebåde der er, kan slet ikke berettige hele det store maskineri.


Med alle ovennævnte forholdsregler kan det hel jo næsten se helt umuligt og alt for risikabelt ud. 

Det er det bestemt ikke. 

Tværtimod.

For en kalkuleret risiko er altid nemmere at have med at gøre.

Jeg ville blot gerne have kendt til nogle af ovennævnte punkter inden vi tog hjemmefra.

Specielt vore erfaringer med bildækkene og PEL- rørene. 

Og så lige et sidste godt råd: 

Læg planer hjemmefra, med god tid indbygget. Følg dem så længe det sjovt, ellers glem alt om planer. 

Snak med de mennesker man møder på sin vej. Tag nogle gode cykelture og undersøg landet. 

Prøv at lære menneskenes skikke, mad- og drikkevaner og vaner i øvrigt at kende. Det giver masser af gode oplevelser.


Tak til alle, som har deltaget på enten den ene eller anden måde.

Arne Riis

Tilbage til top

Tilbage til rejsebreve

Tilbage til forside