Hvor er det dejligt at løsrive sig fra "Morpheus arme" vågne halvt op, og ligge helt stille og tænke: "Hvor er det nu du er". Stilheden afbrydes kun af fuglesang og langsomt kommer tankerne på plads. Vi er ombord på Sirenia der ligger godt fortøjet midt inde i byen Harlingen på en helt stille kanal. Ingen trafik, ingen larm, kun lidt fuglekvidder.

Langsomt vågner man helt op og snart kommmer der gang i kaffemaskinen og vi indtager vores pladser oppe ved havebordet på "terrassen" over agterkahytten.

Gårsdagen hændelser drøftes igennem og planer for dagen afstikkes. Første trin er besøg i de fine badefaciliteter henne i klubhuset. Derefter klargøring og afsejling. Vi skal ud gennem den smalle bro, som åbnes kl. 9.30 og derefter sluses vi op til vadehavet igen. Det er højvande og da vi kommer ud på vadehavet mødes vi af et mærkeligt syn. Mindst 30 store fisketrawlere ligger og trækker deres grej gennem havet, kun få sømil ud for havnen. Vi skulle følge den afmærkede rende ned mod slusen ved Kornwedersand. Et par gange kom vi tæt på nogle af fiskebådene og tilsyneladende var det muslingegrej de arbejdede med. Vi undrer os dog over om der kan være ret mange muslinger til alle de både.

Vi når ret hurtigt ned til slusen ved Kornwedersand. Her skal vi gennem Afsluitdijk som er den 30 km. lange dæmning der afgrænser vadehavet/Nordsøen med Ijsselmeer, bedre kendt som Zuidersøen i Danmark.
Slusningen går perfekt og snart sætter vi kurs 180 ned mod Lelystad. Her er der en ret flot og stor marina, og byen vil være et godt udgangspunkt for Laust, som desværre nu skal rejse hjem igen for at passe sit store landbrug. Markerne skal vandes og køerne skal tilses.

Det er nu slut med havsejlads for Sirenia de næste par måneder. Hun skal gennem floder og kanaler til Paris og retur.  Arne Riis - AR og Arne Poulsen - AP skal være skippere det første stykke ned til grænsen mellem Belgien og Frankrig. Det er første gang vi rigtig skal manøvrere med den store motorbåd, og vi er lidt spændte. Det kræver nogen øvelse at manøvrere med to motorer og de mange HK. Hver motor har 165 HK og lidt for megen gas har alvorlige konsekvenser ved manøvrer i havne og sluser. Selv om båden vejer 9 ton så ryger den frem eller tilbage hvis den får bare lidt skrue. Ved lav hastighed kan roret ikke bruges til at manøvrere med, så taktikken er at køre langsomt frem og tilbage med henholdsvis styrbords og bagbords motor. Vi har naturligvis luret skipper undervejs herned, men det er noget helt andet når man selv står med håndtagene. Ved indgangen til vores første flod Ijssel, finder vi nogle store pæle, som de store skibe bruger som midlertidig fortøjningspæle Her vil vi øve os lidt med manøvrering og tillægning. Stømmen sætter ca. ½ - 1 knob og der er kun lidt vind, så det er en god øveplads. Efter lang tids øvelse og mange "tillægninger" og "fralægninger" føler vi os rimeligt rustet, men dog meget ydmyge overfor manøvreringsopgaverne. Vi sejler ind på Ijssel floden og går sydover med 15 km. fart gennem vandet. Strømmen er imod og den løber ca. 2 - 3 km. så reelt  er farten ca. 12 km/t. Ja man måler alt i KM på floder og kanaler, så vi skal også lige vænne os til at omsætte knob og sømil til km. Til gengæld kan vi så tage det roligt med vinden og bølgerne, de har kun ringe indflydelse.

Vi glædes over de flotte omgivelser. Her er et utal af forskellige fugle. De fleste kender vi ikke navnene på, men der er mange andefugle, masser af gæs, ofte i flokke på 40 - 50 stykker. Vi ser blishøns svaner og storke, og vi ser rigtig mange fiskehejrer. De ser spøjse ud når de står i kanten af floden, ofte gemt bag en busk eller noget græs, medens de står og venter. Vi døber dem hurtigt kappelaner, måske fordi de i vores tanker kan minde om en gammel forhutlet skolelærer der står i sit slidte kjolesæt og venter. Af og til ser vi dem også i luften og det lykkes også med mellemrum for en og anden at fange en god fisk. Langs bredden er der også utroligt mange tobenede, som sidder med fiskestang og prøver lykken. Vi er ikke særligt populære hvis vi kommer for tæt på bredden med motorbåden. Hverken lystfiskerne eller vi er interesseret i at vore skruer fanger noget fiskeline.

Vi ser mange fiskehejrer som står og venter på en fisk der kommer for tæt på vandoverfladen

Det synes som en rigtig familie foreteelse at tage på fisketur. Ofte er hele familien med og alle har travlt med hver deres fiskestang. Andre steder er det manden der styrer indtil flere fiskestænger, medens konen og børnene hygger sig med læsning eller leg. De er åbenbart ved floden hele dagen. De har medbragt bord og stole samt fortæring i form af madpakker og drikkevarer på termoflasker. Selvfølgelig er der medbragt paraply og parasoller for beskyttelse mod regn og sol.

Heldigvis er det mest solparasol'en der er mest brug for. På den første del af vores tur havde vi nogle dage med regn, men nu skinner solen lystigt og det bliver hurtigt ret varmt inde i styrehuset. Vi har hjemmefra besluttet at vi ikke vil stresse og vi vil tag den med ro. Man kan næsten heller ikke andet på floden. Her er meget fredeligt. Vi møder dog af og til enkelte lystbåde og vi møder også en del flodpramme - penicher, som er flodernes fragtbåde eller "lastbiler". Nogle af dem er kæmpestore og vi får hurtigt respekt for de skipperkoner som formår at manøvrere de kæmpelange både gennem sving og sluser. Langs floden er der opstillet masser af afmærkninger og km. pæle, så der er nok at holde rede på.. Første km. pæl viser 1005 og ved lidt studeren kan vi regne ud at det må være afstanden op ad Ijssel, som fortsætter over i Rhinen op til Basel i Schweitz.

Endnu en "Kapellan" der går og venter på en godt måltid

Første dagsmål er byerne Kampen eller Zwolle. Zwolle er mest belejligt, men da vi kommer til byen skal ind gennem en sluse og den er lukket. Det stemmer ikke overens med oplysninger i vort kort og heller ikke efter oplysninger efter vor dyrt indkøbte "Wateralmanak" med "Bedieningstijden alle bruggen en sluizen". Vi fortsætter så, og snart kommer vi til en lille jachthaven ved byen Hattem 4 km. syd for Zwolle. Vi får anvist en god plads, og snart er vi klar til at indtage byen. Den ligger ret praktisk lige på den anden side af diget og hurtigt finder vi op til nærmeste supermarked for at få rettet op på forsyningerne om bord. Vi skal naturligvis have købt en Jenever, "skik følge eller land fly!"

AR producerede som vanligt en exellent aftensmad, og den blev i den lune aften indtaget oppe på agterdækket, med udsyn over hele den lille havn. Det var åbenbart ikke alle både som sejlede hver ugedag. I rækken foran os lå en pæn 32 fods motorbåd, med en fin lille badeplatform agter. Her var der en andefamilie som havde fundet det passende at bygge rede og andemor lå trygt og roligt og passede sine æg. Vi må håbe for hende at æggene bliver udruget før båden sejler ud, ellers vil rede med æg og hele molevitten forsvinde ned i Ijsselflodens grumsede vand.

Aftenturen gik til et lille hyggeligt værtshus. Vi fik vores øl og Jenever. Vi undrede os lidt over at der var opstillet temmelig mange flasker Gammel Dansk og undrede os endnu mere over at der på envæggen var et flot grønt dansk skilt med ordet Politi. Servitricen i baren kunne dog hurtigt oplyse os at forretningen hed "Strøget" og den tidligere indehaver havde danske forældre, - derfor det danske navn og de danske pyntegenstande. Hun viste os ind i sidelokalet og der var der masser af billeder fra Støget i København, samt mange andre billeder fra den danske hovedstad. Det var helt hjemligt og atmosfæren passede os vel.

Næste dag gik det videre op ad floden. Vi sejlede gennem nogle naturreservater. Det havde været fint hvis vi havde lyttet lidt mere efter i biologitimerne, så vi kunne genkende nogle flere af de mange fugle vi mødte undervejs. Aftenens mål blev Deventer, som er en halvstor by. Vi blev pænt modtaget i jachthaven, som ligger et par kilometer nord for byen. Cyklerne måtte frem, så vi kunne komme til byen. Havnefogeden oplyste at der netop dagen efter, - lørdag d. 5 juni - var start på "Kermish" i byen. Han kunne ikke rigtig forklare hvad dette Kermish er, men vi forstod at det var en form for byfest, så det måtte vi se, og vi besluttede straks at tage en overliggerdag.

Ved nærmere eftersyn lørdag viste det sig dog at ordet bare dækkede over en stor omrejsende tivoli forlystelsespark. Den var meget stor, så flere af byens gader og hovedtorvet samt et par andre pladser var dækket af forlystelses maskiner, bl.a. radiobiler, en kæmpe vandrutchebane, som den vi ser på bakken, alm rutchebane, karruseller og en stor "bungy jump" hvor de 2 personer blev slynget 70 meter op i luften ved hjælp af kæmpe elastikker. Hertil naturligvis også de sædvanlige skydetelte, tombolaer etc.

Vi brugte nu ikke meget tid på at se Kermish, men fandt hurtigt en lille sidegade hvor der var mere ro og hvor vi kunne sidde fredeligt og nyde en øl og en jenever.  Her kom også et pænt stort gadeorgel som spillede lystigt og fin musik. Det var interessant og spændende. Orglet var produceret i Paris i år 1904 og var altså 100 år gammelt. Det var nydeligt renoveret og fungerede perfekt. Det var lysteligt at se på og gav os godt humør, så vi donerede en lille skilling til det fortsatte vedligehold.

Vi var også heldige senere at finde et godt spisested, og nød en ret god 4 retters middag med tilhørende vine.

Næste stop var byen Arnhem, hvor vi også havde besluttet at overligge en dag. AP havde tidligere besøgt et museum fra 2. verdenskrig og dette ville han gerne gense. Det er "Airborne Museum" som ligger i villa Hartenstein i byen Osterbeck lige udenfor Arnhem. 

Villa Hartenstein var rammen om en af de største fejltagelser englænderne havde under 2. verdenskrig. I sep. 1944 blev 10.000 mand droppet med faldskærm og svæveplaner for at indtage broerne ved Arnhem. De var naturligvis kun svagt bevæbnet, da de skulle droppes i faldskærme og det var planen at de kun skulle holde stand et par dage før pansertropperne sydfra ville komme og støtte og befæstige positionen på broerne. Pansertropperne blev dog forsinket og faldskærmstropperne kunne ikke holde stand mod den tyske overmagt. Efter 5. dagen måtte de give op og af de 10.000 der blev droppet var der kun to tusinde som nåede at flygte over Rhinen. De øvrige blev dræbt eller ført til tyske krigsfangelejre. Tragedien er også filmatiseret og filmen "Broen ved Arnhem" er ret spændende. Besøg på museet kan stadig anbefales hvis man er i dene del af Holland.

Det meste af byens centrum blev ødelagt under krigshandlingerne, så i dag fremstår denne, ret store, by med moderne bygninger, og store veje og pladser.

Der er stille og fredeligt ved floden i Arnhem, og vi nyder vor aftensmad udendørs på bådens "terrasse"

Vi er nu kommet lidt længere sydpå og er nået ind på floden Maas. På vej hertil måtte vi dog lige sejle 20 km. "ned" ad Rhinen. Den hedder nu for øvrigt Waal her i Holland. Det var en spændende oplevelse, ikke mindst på grund af farten. Vi sejlede godt tomgang hvilket giver små 10 km. og strømmen løber med godt 8 så i alt nåede vi op på 18 km. over grunden. Der er megen trafik af  fragtbåde så der måtte hele tiden holdes godt udkig. Specielt skal man se efter de både som er på vej opstrøms. Vi kommer meget hurtigt imod dem. Mange af dem "skærer hjørnerne" af og sejler i indersiden af svingene på floden for at spare brændstof og tid. Når de så kommer over i den "modsatte" sejlretning hejser de en lille blå tavle ( 1 x 1 mtr.) og det betyder at man skal sejle venstre omkring når man møder dem og passerer. Den stærke strøm giver også en del bølger. Vi fik nogle ordentlige rulleture, men heldigvis havde vi stuvet alt på plads forinden.

Køerne går og græsser på markerne som går helt ned til floden.

Flodsejladsen frister ellers meget til at sløse lidt med at stuve tingene væk. Normalt er her "meget" fredeligt og meget af tiden sidder vi oppe på agterdækket og læser eller vi sidder blot og nyder landskabet vi sejler igennem.

Lige nu ligger vi ved en lille indsø nær byen Gennep en snes km. syd for Nijmegen. Søen er et lille naturparadis. De tre sider er omkranset af træer og her er et eldorado af fugleliv. I aftes sad vi oppe på agterdækket ( balkonen ) og fulgte fuglenes kamp om territoriet for natten. Det så ud som blishønsene, fiskehejrene og nogle andefugle havde en større magtkamp om et revir i nordenden af søen. Bortset fra deres skræppen og "råben op" så er her fantastisk dejligt og stille og vi kan naturligvis også høre mange sangfugle. Heldigvis er det nu blevet lunt og varmt, så vi kan sidde i bar overkrop helt til kl. 23. Dagtemperaturen er oppe i nærheden af de 30 og der er næsten ingen vind om dagen og helt stille om aftenen.

Jeg vågnede allerede kl. 6 nu her til morgen og det er bare skønt at sidde med frisklavet kaffe og nyde den stille morgen. Fuglene er i fuldt sving med deres kvidren, og solen er begyndt at varme dejligt. Det vil blive en god dag i dag. Vi vil bliver her ved den stille sø til op på formiddagen og så vil vi stille og roligt glide videre op ad Maas floden. Vi har nu kun 150 km. tilbage før vi er i Belgien. Her er næsten ingen modstrøm, så vi kan sejle med lave omdrejninger. Det bliver herligt at kunne dæmpe støjen noget fra de store motorer. Selv om jeg kan høre motoren tydeligt når jeg sejler på Viking, så er det dog intet mod den larm som kommer fra de to store dieselmotorer her på Sirenia. Når vi går med marchfart skal vi næsten råbe til hinanden og det er noget irriterende og meget trættende. Heldigvis kan man så sætte sig op på agterdækket når man ikke har rortørn, der er trods alt lidt mere stille. Bedst er dog forude hvor man næsten ikke kan høre motorlarmen, men kun den herlige lyd fra bovvandet.

Ellers går alt vel. Vi hygger os gevaldigt. Laver god mad, og nyder en enkelt Jenever i ny og næ. Humøret er højt.

Tilbage til forside