Så vil vi lige berette lidt fra Preveza. Det er jo snart blevet vor anden "hjemby". Vi var her i tre uger i juni og nu har vi også snart været her tre uger i juli. I år skal vi jo ikke nå noget sted hen, så tidsplanen er ret afslappet.

I mellemtiden har vi været en tur op til Corfu og det var også spændende. Der er mange turister, og det forstår man også godt. Byen og øen er meget charmerende og meget forskellig fra de andre græske byer vi har set. Byggestilen har en kraftig afsmitning af at øen har været under italiensk herredømme i mange år, og når man går i gaderne kan man godt føle sig hensat til en Italiensk by. Franskmændene var herrer på øerne under napoleonstiden og her byggede man den flotte esplanade og LISTON som er en lang arkaderække der nu huser fine cafe'er og forretninger. Det minder meget om Rue de Rivoli i Paris og det er så absolut mødestedet for alle de som vil se og ses. Navnet Liston stammer fra tiden da arkaderækken blev bygget. Da førte man ret faktisk en liste over de som tilhørte den bedre del af borgerskabet, og det var kun de som var optaget på listen, som havde tilladelse til at promenere langs de fine forretninger.

I perioden fra 1813 til 1863 var det englænderne som regerede og det har også sat sine spor. Bl.a. så vi et par gange der blev spillet cricket på den store plads ud for esplanaden. Det skulle vist være det eneste sted i Grækenland hvor man dyrker dette typisk engelske spil.

Der kommer som nævnt rigtig mange turister til øen, vist nok mest englændere. Alle taler udmærket engelsk og man kan købe alt hvad der tænkes kan af turistsouvenir, samt guld og sølv varer. Mest spændende er dog de flotte ting som er skåret eller drejet ud af oliventræ. Her så vi ret stor kreativitet i træskærerarbejde.

Der er en spændende og fortættet stemning når man går rundt om aftenen med de mange butikker, restauranter og de mange mennesker, samt ikke at forglemme lyden fra de mange kanariefugle som kvidrer lystigt oppe over gaden.

Vi havde en fin spiseoplevelse på Town Hal Square. Ud over der var rigtig god betjening og fine stofduge på bordet, så blev vi også underholdt et stykke tid af et 14 mands sangkor. De sang rigtig godt. De gik rundt til de alle tre restauranter på pladsen, så vi havde glæde af dem nogen tid. Maden var for øvrigt også udmærket.

En dag lejede en lille Peugeot. Det var en af de helt små på 50 ccm og kun to hjul, nærmere betegnet en lille "EU scooter" . Den kører udmærket, har automatgear og løber helt op til 65 km/t. - i medvind. Vi kom næsten hele øen rundt og så mange flotte steder. Vi fandt en fin badestrand på sydvestsiden af øen og her hyggede vi os nogle timer på den lange sandstrand. På nordvestsiden af øen er der nogle ret høje bjerge og herfra var der en formidabel udsigt, - ind over øen til Corfu by, som ligger i en stor bugt, Nord for bugten ses det smalle sund, Corfu Channel, som kun er 2 sømil bredt over mod bjergene som hæver sig højt i Albanien. Hvis i kommer til Corfu kan vi varmt anbefale at køre tværs over øen til Paleokastritsa ( 25 km.) og herfra køre op over bjergene mod Sidari, det er en meget flot tur.  Det blev til 200 km. i alt. Vi var dog lidt ømme i bagdelen da vi afleverede køretøjet og gik tilbage til Viking efter en lang dag fuld af gode oplevelser.

Havnen vi lå i var også lidt speciel. Den ligger lige nord for det gamle venetianske fort som er et af byens seværdigheder. Faktisk ligger havnen inde på fortets område, så vi skulle gennem vagtporten hver gang vi skulle gå ind og ud af havnen. Vi slap dog for at betale entreen på 4 Euro pr. person. Det er Corfu offshore yacht club som har til huse her. Tidligere var havnen lukket for gæster, men jeg formoder de "faste" bådliggere har flyttet deres både til den nye marina i Gouvia 8 km udenfor byen, og for at få økonomien til at hænge sammen har man nu åbnet for gæstesejlere. Vi betalte 20 Euro pr. dag. I Gouvia skal vi betale 40 Euro pr. dag, og fordelen er så også, at vi ligger tæt på centrum af byen. Rart når vi kom lidt sent hjem fra aftenspisning inde i byen.

På vej her tilbage  fra Corfu var vi igen inde på Paxos for at overnatte i den skønne ankerbugt ved Lakka. Der er helt vidunderligt. Vi ligger på 5 m dybde og der er helt krystalklart vand og temperaturen ligger oppe på 27 gd. Herligt med en god svømmetur og også sjovt at ligge med snorkel og dykkerbriller og kigge lidt på fiskene.

Vi kom tilbage her til Preveza for snart tre uger siden og vi ligger på samme gode plads i havnen. Årsagen til vi gik her til var jo at vi skulle have en ny fødepumpe til vort dieselsystem. Den kom også fra Athen, men Volvo havde skiftet pumpemodel, så jeg måtte efterfølgende ordre et nyt dieselrør fra pumpe til dieselfilter. Det kom alt sammen på plads og vi var klar til at sejle efter godt en uges venten. Viking blev lastet med vand, diesel og fødevarer og alt var OK.

Så kom regnen! Vi havde set på internet der ville komme et par dages regn, men normalt er det kun en time eller to hver dag. Statistikken siger 1 dags regn i hele juli. I år blev denne statistik helt ødelagt. Vi har nu haft voldsom regn og en del blæst en hel uge, så vi ligger stadig på vor faste plads. Det er jo ikke sådan at vi ikke kan sejle, men vi har selvfølgelig ikke megen lyst til at stå i regntøjet, når man normalt sejler i badetøj. Vi har i denne uge sendt mangen en varm tanke til Svenn og Annelise som forærede os to gode paraplyer inden afrejsen.

For øvrigt er der stor sardinfestival her i Preveza i den kommende week end, så vi bliver liggende og tager den fest med også. At havneprisen endnu er 0 kr. tæller jo også lidt.

For ikke at få den helt store havnekuller, tog vi i stedet med lokalbussen op til en by som hedder Ioannina. Den ligger ca. 100 km nordpå, og det er en meget flot køretur der op. Vi passerer først en hel del landbrugsland, som tydeligt er domineret af majsproduktion og en hel del svineproduktion. Dernæst kører bussen op gennem bjergene og det er en meget smuk tur. Jeg nyder faktisk at køre i bus. Man sidder tilpas højt til at kunne nyde udsigten over landskabet. Busserne er af høj kvalitet, med store panorama ruder og air condition, og så er det jo herligt at man ikke skal holde øje med vej og trafik, men kan koncentrere sig om at beskue landskabet vi passerer igennem.

Selve byen Ioannina er mest kendt for sine dygtige håndværkere, især sølvsmede og kobbersmede. Det var spændende at se de mange små værksteder, som ligger lige ud til gaden, og det var naturligvis også interessant at se de færdige varer som blev præsenteret i de mange forretninger i byen.

Nu afventer vi som nævnt sardinfesten i week enden, og så må vi se at komme videre syd på.
 
 

Tilbage til forside