Hyggesejlads mellem øerne.

3. juni rejste jeg med charter fra Billund til Lefkas. Jeg var heldig at få en "last minute" hos Apollo Rejser og det var en udmærket tur med god service.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var naturligvis lidt vemodigt at skulle sejle ud af Lefkas Marina, som nu havde været "hjem" for Viking i 7 måneder, og der blev passet godt på hende. Vagtmandskabet er på stikkerne 24 timer i døgnet og alle er på plads med eftersyn af fortøjninger etc. når det blæser op.

 

Men forude venter nye eventyr og jeg glæder mig til sommerens sejlads mellem de Ioniske øer.

 

 

Første uge er dog  til dels for at afteste mit "nye" hydrauliske ankerspil.

Min gode kammerat og gast fra efterårsturen, Arne Riis, havde mit gamle manuelle ankerspil under behandling og det er nu gjort hydraulisk med radiostyret fjernbetjening. Spændende at se hvorledes det virker i praksis.

Det bliver derfor ren hyggesejlads med korte ture og mange havneophold for at indøve teknikken med at lægge anker og bakke ind til kajkanten.

Den radiostyrede fjernbetjening af ankerspilet virker helt fantastisk fint. Det er en stor behagelighed at kunne bevæge sig frit omkring på båden og samtidig betjene ankerspillet medens man "holder fra" til andre både eller gør klar til kaste agterfortøjninger ind til land, eller selv springe ind med dem.

Det fine ved fjernbetjeningen er at vi selv har udviklet den. Basis er et fjernbetjent låsesystem til en bil. Det er købt som autotilbehør. Fjernbetjeningen og tilhørende radiomodtager har to funktioner, åbne og lukke, og ved hjælp at et par ekstra relæer styrer det fint ankerspillet, op og ned. At den sender et kodet digitalt signal er en fordel så vi undgår fejlsignaler fra tilfældige sendere, eksempelvis børn som leger med modelbiler inde på havnekajen.

 

Første tur går i fint solskin og med svag vind ned til Meganisi. Jeg skal dog lige ind omkring og se storskibsrederen Onassis ø Skorpio. Det er ret specielt at se denne ø, med masser af fine havneanlæg, bygninger og haveanlæg samt tennisbaner;- ja sågar landingsplads til helikopter. Alt ser fint og nydeligt ud, men ligger åbenbart hen og bliver tilsyneladende ikke bliver brugt. idet de fleste i familien  jo er døde. Alt bliver dog vedligeholdt og passet som forhen af personale og vagtmandskab, og der er fortsat ingen adgang til øen. Dog er der nu tilsyneladende lindet lidt på fremmedes adgang til ophold på strandene. Der er ret mange lystbåde som ligger for anker og folk fra disse ligger og nyder solen på strandkanten. I følge græsk lovgivning har alle ret til at bevæge sig i strandkanten op til øverste højvandslinie, men folk tager åbenbart lidt lempeligt på dette nu idet de benytter hele strandkanten til solbadning.
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det blev et behageligt gensyn med Spartahori på Meganisi. Her var jeg rigtig glad for at der var kommet hydraulik på ankerspillet. Bunden falder meget hurtigt ud fra havnemolen og for at sikre god holdekraft må jeg rulle hele 60 meter kæde ud idet ankeret ligger på 15 meter vand. Det ville være surt og hårdt arbejde at køre alt dette op igen ved håndraft.  Spartahori er en god by at besøge. Fra havnen skal man bevæge sig temmelig højt op ad trapper og stier for at komme op til byen. Det er anstrengende; men det belønnes med en formidabel udsigt ud over øerne med de høje bjerge på Lefkas i baggrunden.

Det var min fødselsdag og jeg nød derfor en dejlig middag i gode omgivelser og godt selskab ved den gode restaurant nede ved Porto Spilia.

Det blev kun en nat på Meganisi. Så gik turen videre mod de to øer Kalamos og Kastos. Det blev en flot sejltur, passende vind og Viking dovnede af sted med 4 knob. Det er et flot sejlområde, med dybtblå vand og inde på land rejser bjergene sig stejlt op i godt 1200 mtr. højde. Da vi jo er tæt på havet falder der megen regn i forårsmånederne og alt er grønt og frodigt, på den nederste del af bjergene. På toppen er der dog kun lidt maki og sten. Jeg nåede hen til den lille by på Kastos og fik igen lagt ankeret pænt og sat hækken ind til molen. Et par sejlede snuppede agterfortøjningen og så var det på plads. Vandet her er helt klart i den lille havn. Jeg fandt så snorkel og dykkerbriller frem og svømmede af nysgerrighed ud for at se om ankeret  havde ordentlig fat. Det var fint gravet ned i den gode sandbund. Resten af dagen var så helliget til hygge og afslapning i det fine solskin og nogle gode svømmeture i det fine badevand.

Næste by var Astakos inde på fastlandet. Sejlturen foregik i fint solskin og med en god halvvind. Astakos er en rigtig græsk landbrugsby, og her kommer der kun få turister. Spændende var det at besøge de lokale butikker. Nogle ser ud som de sikkert har gjort det de sidste 50 år, nærmest at sammenligne med købmandsbutikken vi ser på Hjerl Hede. Varerne er dog ok, og billige. Fint at få friske grøntsager, æg og kød, som kommer fra det lokale landbrugsområde.

Så var det tid at gå vestpå igen. Vind var der ikke noget af, så det blev motorsejlads. Målet var den lille havn Kalamos, på øen med samme navn. Det er en virkelig charmerende lille by. Her bor kun få mennesker, og de lever af lidt fiskeri, samt de bådturister der kommer i løbet af sommeren. Der kommer også en del sejlere, idet Kalamos er et af de meget søgte steder for flotillesejladserne med charterbåde. Heldigvis var der ingen flotille den dag jeg var der, så der var fin plads ved havnemolen. Ankring gik igen let og elegant og indehaveren af den lokale restaurant stod klar og hjalp med at få agterfortøjninger gjort fast. Jeg gengældte så med et  besøg i hans restaurant for at nyde en øl og en Ouzo. Bordene er placeret på en terrasse som ligger lige ud til vandet og det var herligt at sidde her og nyde en afslappende drink. Jeg reserverede straks bordet til aftensmaden, da jeg så at der var gode fiskeretter på menuen. Bordet var klar kl. 20 og det var bare herligt at sidde og høre småbølgernes svulp ind mod den lille strand, medens jeg fik serveret den herligste og bedst stegte Red Snapper man kan tænke sig. Snart sænkede aftenmørket sig blidt omkring os og de mange stjerner kom til syne på den mørke himmel. Alt i alt en meget flot oplevelse.

Kalamos er en fin ø og jeg havde mest lyst til at blive et par dage, men yderligere udforskning af øen må vente til jeg kommer næste gang i løbet af sommeren.

Ankeret må op igen og jeg fik igen en flot sejlerdag, med højt solskin, passsende vind og Viking pløjede sig gennem de blå bølger. Turen blev lagt syd om Kalamos og sydvest omkring Meganisi hen mod en anden lille skøn ankerbugt som jeg kender på sydsiden af Lefkas. Det er Sivota Bay. Man sejler ind gennem et forholdsvist smalt stræde og kommer så ind til en ret stor ankerbugt. Her er ret god læ for alle vinde. Der kan komme enkelte faldvinde fra de omkringliggende høje bjerge, men som regel er her roligt og stille. Stilheden kan det måske være så som så med i feriemånederne juli og august idet det er et meget søgt mål for charterbådene. Her i juni er der stille og fredeligt og det er let at finde en god plads hvor man kan bakke ind og fortøje til kajen. Heldigvis er der endnu ikke så mange turister, så musikken fra restauranter og diverse diskoteker inde på kajen kører endnu på lavt blus, men der er lagt op til fest i sommermånederne. Jeg nyder stilheden og der bliver komponeret en god ret mad på Viking, som skylles ned med en af de lokale Lefkas vine.

Næste morgen kører ankerspilet igen. Det funker bare. Nu går det nordpå igen. Mine gode venner Werner og Ilse ligger med Kalunga oppe i Preveza og via SMS får vi en aftale i stand om at mødes der oppe. Det er dog lidt langt at sejle på en dag, idet vinden er ret kraftig og desværre lige i næsen, så jeg tager lige en overnatning undervejs i den lille fiskerby Ligia. Næste morgen er det tidligt op og op gennem Lefkas Kanalen hvor jeg når broåbningen kl. 10. Så er det ud på åbent hav, og det føles i starten lidt voldsomt når de store bølger, som måske kommer ovre fra Italien, ruller ind på det lave område. Det giver nogle kraftige rulninger og enkelte ting som ikke var sat på plads finder nu en plads, som oftest nede på dørken. Turen op til kanalen for indsejling til Preveza er dog kun på små 8 mil, og snart kan jeg kalde ind til Werner at jeg er på vej ind til havnen. Han er så flink at holde en ledig plads i den ufærdige marine og Viking bliver hurtigt fortøjret på en god plads. Her skal jeg være nogen tid inden næste togt, men det gør jo heller ikke noget når havnepengene næsten er nul og der er gode venner omkring.

Tilbage til forside