Onsdag d. 27 juni blev mærkedagen hvor vi efter snart et års sejlads i Atlanten passerede Tarifa, og vi sejler nu igen nordpå og ind i Middelhavet. Det var meget spændende at passere Tarifa, som jo er det sydligste punkt. Vi var på 35gd. 59min N og der var kun godt 8 sømil over til Afrika. Der er også høje bjerge ud mod kysten i Afrika - Marokko - og vi kunne naturligvis se dem på lang afstand.
 

Vi havde en fantastisk tur her til Gibraltar, fra byen Barbate, som ligger ca. 20 mil op ad kysten mod Cadiz. Vinden var lidt agten for tværs og der var nok af den, op til 15 m/s. Det er jo noget som passer Viking, så vi havde rigtig god fart, blot med genua og mesan. Desuden var vi meget heldige med tidevandsstrømmen det meste af vejen, og da vi havde rundet Tariffa, nåede vi op på 9,6 knob sejlet fart over grunden. Sejlet fart gennem vandet var godt 6 knob, så vi fik et ordentlig skub af tidevandet.

Da vi nåede ind i strædet så vi delfiner et par gange, og vi oplevede det, som om de bød os velkommen til Middelhavet. Delfiner er der mange af her i Gibraltar strædet, hvor vanddybden er 450 meter blot 2 -3 sømil fra kysten. Vi nød det fine vejr, sol og varme var der som vanligt nok af, så det var en herlig sejlads.

  Kig mod Gibraltar klippen
 

Da vi kom her til Gibraltar, gik der lidt tid med indklarering og især med at finde havneplads. Vi var først i Sheppard´s marina da vi skal på land der, men der var alt optaget. Det samme i Marina Bay, som havde besøg af skibene fra Blue water Cruising - et rally hvori der deltager en snes både som sejler jorden rundt.
Heldigvis fandt vi så plads her i Queensway Marina, som også er den nyeste og bedst indrettede. De første par dage lå vi dog på en meget urolig plads, hvor der kommer mange swell's, når de store færger sejler forbi på vej til Tanger og Ceuta.

Desuden er der rigtig mange store fragtbåde som skal ind til Algeciras, der er en af de helt, om ikke den største trafikhavn i Spanien. Jeg mener også det er er at danske Mærsk/Sealand har en kæmpestor containerterminal.

Vi er nu kommet længere ind i havnen og ligger godt beskyttet her bag en god dækmole.
Vi skal være her i ( på ) Gibraltar nogle dage, idet vi skal have båden på land.

Vi kan først få plads på beddingen d. 9 juli, så vi har god tid til at besigtige "The Rock"

Udsigt fra Gibraltar mod Spanien og byen La Linea

Der er dog også en masse at kigge på her. Der er en hel del historiske steder fra tiden, som engelsk garnisionsby, og der er en masse butikker som sælger toldfri varer. Det er dog kun spiritus og cigaretter, samt elektronisk udstyr, som er lidt billigere her i forhold til Spanien. Alt andet er betydeligt dyrere. Vi havde også regnet med at vinen var rimelig i pris, men det er samme priser som i Danmark, så vort lager er ved at være på nulpunktet. Vi regner dog med at tage bussen over til Spanien, dels for at se lidt på grænsebyen La Linea og dels for at få et par flasker god vin med.

Kig hen langs Gibraltar klippen.
 

Selve klippen er jo et spændende naturfænomen. Den er ca 470 m. høj og rager direkte op af vandet med kun en lav landtange som forbindelse over til Spanien. På denne landtange ligger for øvrigt flylandingsbanen. Østsiden er klippen er meget stejl,.Det går ikke lodret ned; men det føles sådan, når man står på toppen og kigger ned. Vestsiden er også stejl, men her er der jo dog plads til at etablere veje til toppen og til at placere byen på de nederste bjergskråninger.
Den stejle østside gav en dag anledning at få opfrisket fysik/meteorologi læren. Vi havde en såkaldt Levanter, som er en ret kraftig og fugtig vind fra øst, men ellers helt klart og skyfrit vejr. Da denne fugtige luft blev presset op ad bjergsiden blev den afkølet og der blev dannet tætte skyer. Det var som om at bjergkammen var en lang vulkan, som producerede vanddamp. 500 meter ude i bugten på vestsiden af bjerget gled skyerne igen nedad og gik i opløsning. I sandhed et interessant skue.

Sydspidsen af Gibraltar klippen - EUROPAPOINT

En dag var vi oppe på bjerget for at studere de specielle haleløse aber som holder til og lever frit oppe i naturreservatet. Der er nu ca. 250 eksemplarer, og populationen stiger lidt igen, efter at have været faretruende lav. Det er englænderne glade for, idet et gammelt mundheld siger at englænderne vil beholde deres bastion her på klippen så længe de haleløse aber er her.
Aberne lever frit, men bliver dog overvåget af dyrlæger m.v. og der bliver også sørget for at de får daglig næringsrig føde serveret, ligesom de med mellemrum bliver indfanget for at blive vaccineret.
 

Aberne er en stor turistattraktion og aberne kommer villigt hen til de tobenede og tager mad og godter fra hånden. Den dag vi var der fik turisterne en ekstra oplevelse. Henny havde købt en pæn stor pose jordnødder, så vi havde lidt at lokke med. Vi havde puttet posen i Arne's rygsæk hvor vi bærer alt det vi har med på udflugt. Ved den første abekoloni vi så, ville Henny så have et par jordnødder frem til uddeling. Hun åbnede rygsækken, fik åbnet posen og fiskede et par nødder frem og var ved at lyne i igen. Som lyn fra en klar himmel, sprang en halvstor abe op på Arne's skulder. Som en hurtig lommetyv var begge forben ned i rygsækken og haps!! af sted igen med hele posen af jordnødder, alt i løbet af et enkelt sekund. Hele vores beholdning til uddeling var nu oppe på en klippeafsats, hvor aben sad og smovsede de gode nødder.
 

Den tyvagtige abe nyder sit bytte
 
 

Vi måtte naturligvis le af vor dumhed, og vi lærte i løbet af dagen at alt hvad der rasler og ligner papir og plastikposer er eftertragtet bytte og bliver stjålet ved enhver mulig lejlighed. En abe fulgte os senere på dagen over 100 meter, og gjorde hyppige "angreb" for at vriste en plastikpose ud af hånden på Arne. Bortset fra lysten til at hugge ting fra os er de meget fredelige. Man skal dog ikke gå for tæt på mødre med de små unger, selv om det kribler slemt after at røre ved de kære små abeunger.

Hvis man har lidt godter kommer ungerne gerne tæt på.
 
 

Øen bærer jo stærk præg af at være et monumentalt fæstningsværk. Alle strategiske steder er der anbragt ramper med kanoner og hele vejen fra toppen og ned rundt om byen er bygget en imponerende fæstningsmur. Indvendig i klippen er der udhugget ca 50 km. tuneller, til henholdsvis beskyttelse og forsvar. Man forstår godt det gamle engelske mundheld; "as safe as Gibraltar rock",-- et angeb her for 100 år siden ville være håbløst. Med moderne krigsmateriel er den strategiske betydning vel faldet bort og der er nu kun lidt engelsk militær tilbage, hovedsageligt vel for at holde ro og orden. Ellers er det jo en dejlig afveksling at kunne tale engelsk og blive forstået, og se engelske Bobby's og ikke mindst at kunne på ind på en "engelsk" pub og få et godt glas fadøl. Arne's to favoritter: den mørke Guinness og den irske Gaffrey's kan nydes de fleste steder, og det gør vi så.
 

Der reklameres overalt med billige varer.

Tilbage