Hej Allesammen!
I mit sidste brev, glemte jeg at fortælle om en hændelse. I Oristano havde vi købt fiskegrej, blink som i kraft af deres form søger et godt stykke ned i vandet. På vores vej til Carlo Forte blev udstyret søsat, og en halv time senere var der bid. En 60 - 70 cm. lang makrel. I det utroligt klare vand kunne vi se den glimte i solen, 3 - 5 meter nede. Desværre er jeg ikke nogen erfaren fisker, så jeg havde for travlt med at få landet fangsten. Den slog et slag med halen, og væk var fisken. Og blinket.
Livet om bord går sin vante gang. Det betyder, at ting som før føltes anderledes, måske lidt besværlig, ikke er så besværlig længere. En ting som jeg stadigvæk undrer mig over, er hvor tiden bliver af. Ganske vist har vi sejlet meget mere de sidste to uger, end i de første tre uger. Men alligevel. Jeg har før omtalt, at der er mange mennesker der sejler rundt hernede; år efter år. Mest lidt ældre; og det er ikke små både de sejler i.
I Carlo Forte har vi købt et par store ål, som jeg kæmper lidt med at flå og stege, medens vi påbegynder sejladsen mod Messina. Strækningen er på ca. 320 sømil, ( ca. 600 km. ). Hvor er der dog mørkt på havet. Vi kører i tre timers vagter, det er helt fint, for så kan man altid få sovet en 5 - 6 timer ad gangen.
Under hele rejsen har vi været begunstiget med modvind, når der ellers var vind. Det har betydet at vi har kørt meget med motor, ( stålgenuaen ). Det har også betydet at vi har måttet krydse en del. Og det er træls. Når man nu ved at den korteste afstand mellem to punkter er en lige linie. Så nogen enthusiastisk sejler kommer der næppe ud af mig. I hvert fald ikke før at vindvenderen findes, for når vi har 8 - 10 m/s halv- eller bidevind, og Viking suser af sted med 6 - 7 knob, er det jo herligt.
Måske kan det være lidt træls når man skal kokerere, for det hele hælder jo en 15 - 20 grader.
Undervejs til Messina lægger vi til ved en lille ø - Volcano. Her er det helt umuligt at ligge, fordi store færger farer ud og ind af havnen. Vi når dog at få købt friskt brød og komme af sted, medens Viking er i fin stand.
Herligt at komme til Messina. Her er der bruser med varmt vand.
En dag lejer vi en Panda for at køre op på Etna. Et stykke oppe ad vulkanen ser vi det "berømte" hus, hvor lavaen stoppede i baghaven, 6 - 8 meter før huset.
På sydsiden, kører vi op til ca. 1900 meters højde. Her kan vi se lavaen, som flød i juli - nu i år 2001. Det er et enormt område. Et par lifter er ødelagte og en vej er oversvømmet. Der ligger ca. 1 meter tykt lag på vejen. Dette lag er man i gang med fjerne. Størknet lava dur sikkert ikke som vej, da det er meget porøst.
Det var en spændende tur.
Vi sejler fra Messina mod Crotone. Jeg har vagt fra kl. 21 - kl 00. Jeg synes der er tæt trafik her. En overgang er der en 6 - 7 skibe på radar'en. Ved 23 tiden bliver båden pludselig oplyst bagfra. Meget kraftigt lys. Jeg kan se at det er en lang hvid motorbåd. De er meget tæt på, ca. 15 - 20 meter fra vores hæk. Jeg begyndte at blive betænkelig. Det kunne jo være pirater, så jeg vækker skipper. Det viste sig at være Guardia de Costerie. Kystvagten.
Lige så lynhurtigt de var kommet var de væk igen. Det varede lidt inden mit åndedræt blev normalt igen.
Vi ændrer kurs, og går mod La Castella, som ligger nærmere end Crotone. Vi mangler brændstof, men det kan vi ikke få her, så næste dag sejler vi til Crotone på renome'et.
Fra Crotone er der ca. 30 timer's sejlads mod Grækenland. Nærmere bestemt en lille ø, Paxos. Det er en helt ny fornemmelse at komme til et land man ikke før har været i. Det tror jeg ikke er sket de sidste 10 - 12 år. Ikke at kunne et eneste ord, eller tallene. Det er ret spændende.
Fra Paxos, sejlede vi her til Preveza, som er det foreløbige endemål.
Her skal Viking på land for vinteren.
En meget spændende rejse er slut, og besætningen rejser hver til sit. Jens Otto rejser snart til DK. Arne skal have fundet vinterplads inden november og så rejser han til DK.
Jeg rejser med bus til Athen, og møder Jette i lufthavnen, hvorefter vi holder en uges ferie, i henholdvis Athen og på øen Aegina.
Jeg vil slutte med en stor tak til mine rejsefæller, Jens Otto og Arne, for et godt kammeratskab og teamwork.
Det har været en lærerig tur på mange måder.
Hilsen
Arne.