Vi er nu nået til positionen : 39'08.7N-008'18.5E, hvilket vil sige byen Carloforte som ligger på øen Isola di San Pietro. Det er en lille ø, som ligger ved syd-vestspidsen af Sardinien. Vejen hertil har været ret spændende.
På Ibiza havde vi regnvejr den sidste dag, uden dog at temperaturen kom under 25 grader. Men regnvejr og kun 25 grader bryder vi os egentlig ikke så meget om, og slet ikke skipper. Det skal helst være 28-30 grader og skyfrit.
Og der skal være stort forbrug af drikkevand, for det betyder at det er godt vejr.
I mit sidste brev havde jeg lidt tvivl om det var muligt at være til, uden at bygge en eller anden gestalt, uden at have travlt med at arbejde for livets opretholdelse.
Det er jeg ikke i tvivl om nu. For det er det.
Vi har faktisk så travlt her ombord med at lave ingenting, at vi er konstant på overarbejde. Men da vi er på jobløn afregnes det ikke.
En dag kan se således ud: står op ved 7.30-8 tiden, spiser morgenmad til ca. kl 10, hvor verdenssituationen ordnes uden at vi kender facts. Det er fint, for så kan vi selv bestemme udfaldet. Måske gør Bush noget andet, men det er hans hovedpine.
Så skal der købes ind, laves småreparationer, holdes siesta, ofte samtidig med at vi sejler en kortere strækning f. eks. 5-7 timer. Ny by, som omgående investigeres m.h.t. internetcafe, supermarked, seværdigheder etc.
Fra Ibiza til Mallorca var der 12-13 timers sejlads. Da vi anduvede Mallorca fandt vi en ankerbugt lidt udenfor Palma de Mallorca. Bugten hedder Puerto de Ponsa og er meget fin, men ikke ved østlig vind. Desværre havde vi kraftige dønninger ind i ankerbugten, hvor der sov mange andre ankerliggere. Jeg sov på dørken den nat, for ellers ville jeg blive kastet ud af køjen.
Tidligt om morgenen sejlede vi til Palma. Havnepengene er 400 kr pr nat. Så her bliver vi kun een nat. Var rundt og se byen til fods.
Dagen efter sejlede vi længere nordpå på vestsiden af øen til byen Porto Colom. Her lejede vi en bil og kørte øen rundt. Det var rart at se at der også er et "rigtigt" Mallorca. Mallorca uden betonsiloer, hotellerne. Det er virkelig skræmmende at se de fleste byer, måske især fra søsiden fordi man ser det hele i eet wiev. Set på afstand er det næsten som en høj mole. Startsproget ved kontakt er ofte tysk.
Vi havde en fin sejlads til Menorca, hvor vi gik ind til byen Mahon. Sejltid ca. 12 timer.
Menorca er meget anderledes end de to andre øer i Balearene. Den er ikke nær så turistet, og tilsyneladende uden føromtalte betonsiloer. Dog er det således at mange huse er købt af tyske velhavere. Dette er tiltagende, bl.a. på grund af overgangen til euro i mange lande. Spaniolerne spørger ikke om hvor pengene kommer fra.
Her i Mahon studeres vejrudsigten meget nøje, inden afsejling til Sardinien. Afstanden er 220 sømil (ca 400 km), og sejltiden er beregnet til 40 timer.
Vi startede ved 19 tiden, og har en fin vind, 7-9 m/sek. En halv time ude vil vi sætte storsejlet, men faldet ryger til tops i stormasten. Tilbage til havnen, op i mastetoppen for at få faldet ned.
Middelhavet er lumsk, men vi har rimelig vind i det første døgn, blot skifter den retning. Og os med den.
2. nat har jeg vagt fra 00 til 03, men ved 1-2 tiden synes jeg det er for meget at have fuld sejlføreing. Vinden er tiltaget til 15-17 m/sek. Søerne er meget store og lange, og den store båd på 14-15 m og 19 tons bliver kastet som var det en badebold. Vandet står ind over cockpittet. Det er faktisk et problem for mig, idet jeg har svært ved at se radarskærmen tydelig uden briller. Og brillerne sætter sig omgående til med salt. Jeg må vække skipper for at få rebet sejlene, idet man ikke går på dækket i blæsevejr, når man er alene om natten. Man skal være meget klar over sine bevægelser i cockpittet, idet man meget let kan blive kaste gennem luften til læ side. Vi ændrer kurs og går til en anden, nærmere havn, som vi når efter 50 timer.
Jeg skal her gøre opmærksom
på at det at holde kursen, eller hele tiden vide hvor vi er,
ikke er er noget problem.
Viking er spækket med elektronik,
således at man inden for få meter kontinuerlig ved hvor man
er.
Kl. 23 går vi ind i en industrihavn ved Oristano midt på vestsiden af Sardinien.
Kort tid efter stiller havnemyndighederne der i fuld ornat, og skal se papirer. Alle data på båd og besætning. Vi får at vide at man ikke må overnatte i industrihavnen, men skal gå til den nærliggende lystbådehavn. Efter en del ivrig og heftig diskussion får vi dog lov til blive til 07 næste morgen.
Kl 0130 kommer der 5 mand, også
i fuld ornat, fra Guardia Finanza. Med våben og det hele. Guardia
Finanza er at sammenligne med toldere. De mener at Viking er eftersøgt
for narkosmugling. Lang diskussion. Jeg har stor fornøjelse af det
italienske jeg kan.
Næste dag da vi er flyttet
til lystbådehavnen, kommer de igen, 3 mand. Skipper tager med til
et kontor hvor de tager en kopi af skibets papirer.
Her i Carlo Forte hvor vi nu ligger,
kan vi rigtig se hvordan italienerne er. Se hvordan de promenerer, viser
sig frem. Især de unge mænd.
Man kan tydelig se at deres mamina
har fortalt hvor dygtige, smukke, kloge de er. Så kommer de der med
stramme bluser, stamme bukser og pomadiseret hår, og går som
hanekyllinger. Det skulle ikke undre mig om deres mødre sad på
lur et eller andet sted, for at beundre dem i smug, samt se reaktionen
hos pigerne.
Hilsen fra Arne Riis
samt øvrig besætning
Arne Poulsen
Jens Otto Møller