Jeg hørte fra nogle nabobåde, at festspillene i det gamle teater i Epidauros, var en god oplevelse. Jeg havde jo god tid, så jeg besluttede at jeg ville se en forestilling der oppe. Det er sådan at det græske nationalteater, turnerer rundt til de gamle kendte teatersteder, og her i Epidauros er der forestilling hver fredag og lørdag i juli måned, og det er så forskellige stykker som spilles hver week end.
Fra Epidauros kan man komme derop med bus eller taxi, eller man kan leje bil eller scooter. Jeg besluttede at leje en scooter i 1 døgn, og det gav mig så også mulighed for lidt ekstra sight seeing i området i løbet af dagen.
Det gamle amfiteater kan rumme 14.000 tilskuere, og er et af de mest velbevarede i Grækenland. Der er 55 rækker sæder hvoraf de nederste 34 er anset for at være de fineste. Højden på disse nederste rækker er også 10 cm. lavere end de øverste 21 rækker. Årsagen er angiveligt at de nederste rækker var forsynet med puder, så opholdet i teatret blev lidt mere komfortabelt. Teatret er jo berømt for sin særdeles gode akustik, så man kan sagtens købe en billet på de øverste og billigste rækker, og endda høre tydeligt hvad der bliver sagt nede på arenaen, som den cirkelrunde scene hedder. Når man står lige i centrum kan alle 14000 tilhørere høre selv den mindste hvisken, og jeg oplevede engang en rejseleder, som rev et stykke papir itu, hvilket tydeligt kunne høres på de øverste rækker. Det er for øvrigt også sjovt at stå lige i centrum og selv tale eller synge!!. Det er som om lyden bliver kastet tilbage til stedet hvor man står, et mærkeligt slags ekko.
Turister valfarter til stedet i dagtimerne, og det er også forunderligt, at man 400 år før Kristi fødsel kunne konstruere et teater med så fin akustik, - helt uden computere og regnemaskine.
Det er naturligvis en større logistisk opgave at få fragtet så mange tilskuere ud til en øde bjergegn. Nogle kommmer sejlende til havnen i Epidauros i store turistskibe, som lægger til i havnen, og derfra fragtes gæsterne så med bus, de ca 15 km. der er op til teatret som ligger meget smukt oppe i bjergene. De fleste kommer dog med busser og især privatbiler. De sidste kilometre vej op til teatret bliver så ensrettet før og efter forestillingen, og der er en masse politi udstationeret, så trafikken kan glide noget bedre; men der er alligevel lang kø når alle skal forlade stedet efter forestillingen. Ensretningen betyder for øvrigt også, at de taxi'er som kører gæster op, må blive og vente til forestillingen er slut, og hver taxi kan således kun fragte 1 hold gæster op til teatret.
Billetter kan købes ved indgangen, og billetsalget åbner kl. 18, tre timer før forestillingen starter. Jeg var der lidt efter lugerne åbnede og undgik så at stå i kø. Der var udsolgt på de gode pladser, men da jeg kun skulle have en enkelt fik jeg en fin plads midtfor. Da forestillingen begyndte var der ikke fyldt op på de billigste rækker. Jeg vil tro at ud af de 14.000 pladser var der tilskuere på de ca. 10.000.
Jeg havde så god tid, og kunne gå rundt og kigge mig godt omkring ved det gamle teater og de mange udgravninger i området.
Selve stykket vi skulle se hed "Archaierne" og er skrevet af en forfatter som hedder Aristofanes. Jeg forstod selvfølgelig ikke en brik af hvad der blev sagt på scenen, men heldigvis var handlingen nogenlunde beskrevet i det program man kunne købe på stedet. Det ærgrede mig dog lidt at jeg ikke kunne forstå ordene, for selvom handlingen var dybt alvorlig med fattiges oprør mod aristokratiet, så må netop denne opsætning, være noget lig Holberg tilsat et underfundigt erotisk islet, fordi folk grinede og klappede ret ofte, og det er jo en lidt mærkeligt fornemmelse at "stå udenfor" når der fortælles gode vittigheder.
Selve totaloplevelsen var dog meget god. Det var spændende at sidde i det gamle teater, hvor tusinder har siddet før mig, og ladet sig underholde. Teatret ligger meget smukt på en flad bjergskråning, og det er ret vidunderligt at sidde og kigge ud over bjergene, alt medens mørket falder på og de mange stjerner tændes; en efter en, på den klare aftenhimmel. Akustikken var perfekt, alle skuespillere talte uden mikrofon, og sange og danse var iørefaldende og smukke at se på.
Da stykket var færdigt, nød jeg at jeg var kørende på scooter. Jeg kunne køre ud, før alle de tusinder af biler og busser som var opmarcheret på de store parkeringspladser udenfor. Selvom vejene var ensrettet ville det dog tage nogen tid inden alle kunne kommme af sted.
På tur til Porto Heli.
Da jeg havde lejet scooter en hel dag, kunne jeg jo passende benytte lejligheden til at foretage en lille udflugt. Jeg valgte at køre ned til Porto Heli og byerne deromkring. Det blev en meget flot tur, hvor jeg passerede et højt liggende bjergpas på vejen fra Epidauros ind mod en bjergslette ved byen Didima. Her dyrkes store mængder oliven, og jeg var også så heldig at passere olivenlundene og presseriet for den olivenolie jeg netop havde købt nogle dage i forvejen nede ved boderne på havnefronten i Epidauros. Det glædede mig at se at, såvel oliven, som fabrik og presseri var i en god stand.
Det blev en meget flot tur, med besøg i såvel Porto Heli, som Ermioni og Koilada, der alle er havnebyer. Jeg besluttede at de måtte være mål for Vikings sejlads i nærmeste fremtid.
Jeg må også tilstå, at jeg finder det meget dejligt at suse rundt på de små scootere man kan leje. Vi gør det ofte. Det er en god afveksling fra at sejle, det giver god mulighed for at bese baglandet, og det er ret frydefuldt, at kunne suse af sted, medens vinden køler ens krop. De små scootere er særdeles lette at betjene, idet der både er automatisk kobling og gear. Det er blot dreje op på gashåndtaget, så øges farten indtil man når topfart. Der er ret gode bremser, og selv om det er små hjul, så ligger de godt på vejen og kan klare svingene på bjergvejene fint. For denne scooter var topfarten dog ikke så høj, max 80 km./t. men til gengæld var benzinforbruget også meget lavt, ca. 30 km./ltr.
Nu da jeg havde køretøj benyttede jeg også lige lejligheden til at supplere op med vand og øl, fra det store AB supermarked, som lå 3 km. udenfor byen. Det går lettere, når man kan køre. Jeg passerede også en yngre mand, som stod og solgte friskplukkede appelsiner. Det kan jeg ikke stå for. Friskplukkede appelsiner er helt vidunderlig saftige, og har en særlig god og sød smag. 6 kg. kostede 4 euro, og det var jo en rimelig pris. Det var sikkert lidt ensomt at stå og sælge appelsiner i sommervarmen, så han var også glad for at snakke lidt om hvor jeg kom fra og hvor jeg skulle hen. Handelen sluttede af med et: "I wish You, by all my heart, a very good summer" og hvad mere kan man få for sølle 4 Euro.