Gennem Østrig.

Vi fulgte A7 gennem sydtyskland ned til grænseovergangen ved Füssen. Allerede her ser vi de første tegn på forårets komme. Græsset er frodigt grønt og der er blade på enkelte buske. Forsythia står med de gule bomstergrene og varsler sol og forår. Vi undrer os over at den store sø Forggensee ved Füssen er helt tom for vand!! Måske er der ikke faldet så meget sne i år, eller måske det ikke er smeltet endnu. Vi skal op over Fernpass, men vejen er god og der er ingen problemer med det. På vej op til de 1200 meters højde passerer vi snegrænsen, og vi kan se at det er temmelig ny sne, så her hersker kong vinter stadig. Vi ser mange skiløbere på vej op til skilifterne. I Østrig vil vi aflægge et besøg hos min lillesøster. Vi har adviseret vores ankomst, og takket være bilnavigatoren kan vi forudsige ankomsttidspunkt ret nøjagtigt. Efter en god kop kaffe, dejlig hjemmebag  og lidt snak, aftaler vi, at vi alle køre op til Samnaun. Vejen op til Samnaun er smal og stejl men heldigvis fri for sne. Samnaun er en enklave af Schweitz, som udelukkende lever af turisme. For at gøre det attraktivt at komme her, er hele området told og afgiftsfrit, og det lokker mange turister til. Endvidere er der bygget et imponerende liftsystem for skiløbere og vandrefugle, så området er forbundet med det Østrigske skisportssted Ischl. Her kan vi få tanken fyldt op med skattefri diesel, og en enkelt flaske Linie Akvavit skal også med fra det toldfri indkøb, som frister med lave priser.

 Vi skal hurtigt videre idet vi gerne vil nå ned til Merano i syd Tyrol, inden det bliver mørkt. Turen gennem dalen i Vinschgau synes vi er meget smuk. Det er spændende at komme oppe fra de snedækte områder og køre ned i forårsvarmen. Også her passerer vi en stor sø, som er næsten tom for vand!!, så sneen må ligge oppe i bjergene endnu.  I den nedre del af dalen er der meget frodigt og her dyrkes æbler i massevis. Det skrives at ca. 10 % af europas æbleproduktion kommer her fra området. Vi tror dem gerne, når vi ser de store arealer med frugtplantager. Det er næsten vindstille, så vi ser rigtig mange frugtavlere som kører med tågesprøjterne op og ned langs rækkerne af frugttræer. Vi stopper også op og køber nogle kilo af den lokale produktion. De smager helt utroligt godt, og selv om vi nu er i foråret,  er æblerne stadig spøde og meget saftige. Vort mål for natten er en lille landsby som ligger på bjergsiden nord for Merano. Landsbyen hedder meget passende Dorf i Tirol, og herfra er der en fin udsigt ned til Merano som ligger lunt og godt nede i dalen. I Dorf er der midt i byen, en kommunal parkeringsplads, som er indrettet som Stellplatz for autocampere. Det er centralt og tæt på bageren, og samtidig er det lidt billigere end på de ordinære campingpladser. Vi har en udmærket tysk håndbog, som hedder Bordatlas 2005. Det er en specialbog for autocampere, og den henviser oftest til billige og gode holdepladser. I en lille by før Merano var prisen for en overnatning på en ordinær campingplads 25 Euro, og på pladsen i Dorf slipper vi med 10 euro, blot må vi så bruge vort eget toilet og bad. Sådan er det de fleste steder og mange steder kan vi holde gratis. Vi kan varmt anbefale bogen til alle som kører i autocamper. 

 Retur til forside