Festlige dage

Tidspunkt: medio august

Efter nogle stille dage i forskellige ankerbugter, skulle jeg tilbage til Ermioni. Her kunne jeg leje bil for at hente Henny inde i lufthavnen i Athen.

Jeg var heldig at den mini Peugot, som jeg havde lejet var gået i stykker, så jeg fik en pæn stor FIAT til samme pris. Det var helt sjovt igen at være på 4 hjul og køre vejen ind til Athen. Selvom der er motorvej fra Korinth,og den nye motorvej nord om Athen er fuldt færdig,  så tog det alligevel 3 timer at køre ud til Lufthavnen. Jeg tør slet kke tænke på hvor lang tid det ville tage såfemt vi skulle køre gennem selve Athen, som er et sandt mareridt for biler. Henny ankom planmæssigt med et Snow flake fly og det var rart at se hende igen. 

Hun ankom onsdag d. 17 og det var lige tidsnok til at hun kunne nå at se det store ugentlige marked i Ermioni som afholdes hver torsdag. Det var en god start for hende. Markedet er berømt i hele området og folk valfarter dertil i busser og biler, og der er også et godt udvalg af ting og sager på markedet. Masser af boder med alskens fødevarer, mest grøntsager, frugt, fisk og kød. Bagved er der så et stort område med alskens textiler, sko, værktøj og husgeråd, og der kan oftest gøres en god handel der. Tøjet er billigt og kvaliteten er naturligvis derefter. Selvom man skilter med alle de kendte tøjmærker, er det dog helt tydeligt at der er tale om billige kopivarer, men hyggeligt og sjovt er det at gå rundt og kigge.  

I Ermioni mødte vi igen Bent og Birthe fra s/y Mikero, og et par dage efter ankom også s/y Caretta med Erik og Inge om bord. De kom ovre fra Tyrkiet, og havde selvfølgelig en masse at berette. Det er jo planen at Viking skal sejle mod Tyrkiet i år, så jeg benyttede chancen til at pumpe Erik og Inge om gode havne og ankerpladser på vejen gennem Kykladerne og Dodecaneserne, og det var meget værdifuldt for mig. Erik og Inge har sejlet mange år i Kykladerne og de har rigtig god viden om de mange øer der.

Vi var så 3 danske både samlet i Ermioni, og det blev nogle rigtig gode dage, med masser af fest, fællesspisning og hyggeligt samvær.

Forinden vi skulle sejle videre op mod Poros, hvor vi havde indkaldt til Havsejlertræf, inviterede Mikero os alle til grillparty ovre i en nærliggende ankerbugt. Det var Ormos Skindos, som ligger på nordsiden af øen Dhokos. Det er en meget stor ankerbugt og har kan man altid finde en ledig plads, selvom det er et populært sted for sejlere. Som andre steder i området er vandet klart og rent, men man skal være forberedt på at ankre på ret stor dybde. Vi lagde anker på 15 meters dybde, og måtte derfor spole alle 65 meter kæde ud, for at sikre god holdekraft. Bunden er hårdt sand og den holder godt, blot ankeret er gravet ordentlig ned. Her har vi en fordel med vort "gammeldags" stokanker, det graver sig altid ned, selvom det er hård sand/lerbund eller bund der er dækket af søgræs. Her ser vi ofte at Bruce og CQR har vanskeligt ved at holde fat. Til gengæld holder stokankeret ikke så godt i sand og mudder og det skal i alle tilfælde have en god vægt, hvilket vores anker også har. 

På Dhokos øen bor kun et par enkelte familier, som går og passer deres får. Vi inviterede den ene fårehyrde på en øl, men vi kunne kun tale med ham ved hjælp af fingersprog og tegninger i sandet. Vi forstod at han skøttede 150 får, som for øvrigt stod troligt og ventede, medens manden drak sin øl. Om de var dresserede til at vente i samlet flok, eller det var hundene som holdt dem samlet fandt vi ikke ud af, men det var sikkert hundene, som fårene havde respekt for. Hunden rørte sig ikke og det gjorde fårene heller ikke, før manden havde drukket sin øl, og vandrede videre op i bjergene for at finde nogle steder med føde til dyrene. Selvom de har en spartansk livsførelse, tvivler jeg på at de kan have et udkomme af de 150 får + et par strudse, som vi også så, - der må strømme lidt midler til fra offentlig side.

Der blev arrangeret et godt grillsted inde ved et lille kapel i bunden af bugten, og det blev igen en festlig og hyggelig aften, med masser af god mad og vin, så det blev  ud på de meget små timer inden vi igen fandt ned til bådene og roede hjem i månelysets skær.

Efter et par skønne dage på Dhokos øen, var det tiden til opbrud. Mikero og Caretta ville sejle direkte til Poros. Vi ville ind omkring den kendte havn på øen Hydra for at se om der var plads der. Det var der selvfølgelig ikke. Havnen har ikke mange gæstepladser og da det er en meget søgt havn for alle chartersejlerne, så er der næsten altid overfyldt. Det betyder ofte sammenfiltrede ankerkæder og det er ikke ligefrem det vi søger. Vi nøjedes derfor med at kigge ind og vende rundt i havnen, og vi sejlede derefter hurtigt videre til en lille ankerplads inde bag øen Nisis Soupia som ligger ovre ved fastlandet.

Her var der fred og ro, og der var god lejlighed til at svømme og snorkle i det klare og varme vand. Da mørket faldt på undrede jeg mig lidt over at jeg kunne se to molelys tæt ved inde på fastlandet. I følge Pilot bogen skulle der ikke være nogen havn i området. Mysteriet blev afklaret næste formiddag da vi sejlede videre. Inde på land lå en kæmpe villa med gæstehuse og et kæmpe haveanlæg med masser af grønne græsplæner. At man kan holde alt dette frodigt og grønt kræver mængder af vand, som er en sparsom resource i denne del af landet. Nedenfor villaen var der gravet en kanal ind til et ret stort havneanlæg hvor der lå et par store lystbåde. Det var altså lysene til denne indsejling som jeg kunne se henne fra ankerbugten. Det er selvfølgelig meget ensomt at have sin residens så langt væk fra beboet område, og hele anlægget var også omgivet af mure med trådhegn ovenpå. Indsejlingen til havnen var ligeledes afspærret af et par store porte, så fremmede ikke kunne sejle ind og forstyrre freden. At kalde hele komplekset et fængsel kan man vel ikke når beboerne selv har nøglen, men det er dog tankevækkende at der skal så megen sikkerhed til for at de stakkels beboere kan føle sig trygge.

Fra Havsejlerne mødte følgende både frem: s/y Mikero med Bent & Birthe, s/y Caretta med Erik & Inge samt skibshunden Ouzo, s/y Viking med Arne & Henny.

Andre danske både som deltog var: m/s Nikita med Johannes & Marga samt skibshunden Malou,- s/y Valborg med Mikael & Aase og s/y Pinnochio med Lars & Annette.

Allerede fredag eftermiddag var der samling til skippermøde på Mikero for at planlægge aftenens forløb, samt udveksling af de vigtigste skipperkrøner. Caretta og Pinnochio kom mere eller mindre direkte fra Tyrkiet, og Valborg havde nyt med hjemme fra DK.

Herefter blev der bygget et godt grillsted af sten inde på en lille klippeafsats, hvorfra der var en flot udsigt ud over hele Russian Bay, samt ind over Poros by. Set fra grillpladsen ligger byen næsten teatralsk smukt op ad bjergsiden med en lille kirke og klokketårnet oppe på toppen. Lige ud for grillpladsen ligger en lillebitte ø med et sødt mini kapel, så omgivelserne var bare perfekte.

Præcis 18.30 blev grillen tændt op, og kl. 19 samledes alle til en lille velkomst, skyllet ned med et par kolde Ouzo sponseret af Viking. Snart duftede det herligt fra grill'en, og i ventetiden blev der fortalt livligt om de sidste nyheder, alt imens Henny gik rundt med et par fade frisklavede frikadeller, som medvirkede til at skærpe appetitten.

Snart skulle solen synges ned med et par sun downer, og den herlige og stille nat bredte sig tyst omkring deltagerne. Alle havde taget rigeligt med mad og vin med til aftenen, så der blev også rigeligt med godbidder til de firbenede deltagere.

Marga fra m/s Nikita serverede dessert. Det var grillstegte bananer, dækket med flødeskum, sukker og masser af whisky, - uhm, en rigtig lækkerbidsken!

Sangfisken kom frem og Havsejlersangen, samt et par andre sange blev afsunget. For os havsejlere var det dog som der manglede noget, og det var helt sikkert PH's harmonika til at spille for og holde takten. Der var dog ingen klager fra de omkringstående får og hunde, så helt galt kan det jo ikke have været. Det blev en herlig aften. Lysene i byerne omkring bugten, samt især inde fra Poros spejlede sig i det blanke vand, og der var en rigtig god stemning omkring grillstedet.

Snakken gik livligt i en afslappet stemning, og det blev sent inden deltagerne mætte og tilpasse gik ned til gummibådene og roede hjem til en god nats søvn. 

 Viking sejlede så til Epidauros. Det er en god og hyggelig lille by,som lever et stille og roligt liv. Henny var meget glad for den lille sandstrand nord for byen, hvor vi badede hver dag. Vandtemperaturen var 30,5 gd. og det passer mig udmærket. Desværre var der nogle dage med pålandsvind og vandet var så ikke helt klart, men de vindstillle dage kan man tydeligt se bunden 8 meter nede. Vi er jo på vej mod Tyrkiet, men de sidste 10 dage har det været lidt voldsomt at sejle ude i Ægæerhavet. Der har været en kraftig Meltemi, og de har varslet kuling (+8 beaufort ) de sidste dage. Vi vil derfor holde os  inde i Saroniske golf hvor vindstyrken kun kommer op på 5 B. Efter nogle dage i Epidauros flytter vi over til  Aegina, for at være så langt østpå som muligt, når vinden stilner af.

Retur til forside