Efter turen i teateret i Epidauros, måtte jeg videre. Jeg skulle over til Poros for at købe et nyt telefonkort til mobilen.
Det blev en god sejltur, dog var der næsten ingen vind, og det lidt der var var lige i næsen. Det gav så god anledning til at få ladet noget strøm på batterierne, som desværre ikke har det for godt mere. Det blev 5 timer for motor, inden jeg nåede over til Russian Bay, som var mit mål første dag. Russian bay er en ret stor og populær ankerbugt som ligger ca. 1 sømil vest for Poros. Jeg fandt hurtigt en rimelig god plads i bugten, og det var herligt igen at kunne nyde stilheden, som den næsten kun findes på ankerpladser.
På stedet hvor jeg
lå var der 15 meter vanddybde, men der plads til at spole 50 meter
kæde ud, så det var fint nok. Mange andre lå tættere
ind mod de små badestrande der er inderst i bugten, og det er klart
de bedste pladser. Bådene ligger tæt her og de har alle en
line i land til en sten eller et træ, for at undgå de svinger
ind i hinanden.
Jeg skulle kun være
der én nat, så jeg ville ikke til at døje med at have
dinghy'en i vandet og ro ind med line, men næste gang vil jeg nok
lægge mig ind til badestranden. Jeg fik dog en herlig svømmetur,
og nød at plaske ned i det dejligt varme vand.
Næste formiddag gik jeg så ind til bykajen i Poros. Der var masser af plads, og jeg lagde mig igen ved nordkajen hvor det er let at komme til. Desværre er pladserne her noget udsatte for de ret store dønninger, der skabes når hydrofoil bådene og færgerne fra Athen kommer drønende ind til havnen. Det er vigtigt at have nogle stærke gummifortøjninger ellers giver det nogle slemme rusk i klamperne når bådene svinger frem og tilbage i de hårde dønninger.
Poros er en livlig by, og der er masser af turister. Alt kan købes her, og jeg fik også købt mit SIM kort til mobilen, samt købt lidt tilbehør til Viking.
Det blev til 2 dage i Poros, inden jeg stak videre sydpå. Jeg lettede allerede kl. 7 om morgene, så jeg undgik de væmmelige dønninger fra færgerne, og jeg kunne så sejle stille og roligt ned gennem den snævre kanal mellem øen Poros og fastlandet. Bredden er kun 250 meter på det smalleste sted, men af disse er det kun de 125 meter der kan besejles. Man skal gå helt tæt ind til øen Poros, idet det er eneste sted der er ordentlig vanddybde, ca. 4 mtr. Det siges at det er en ret givtig forretning for de lokale fiskere at trække både fri, med skippere, som tror de kan sejle midt i kanalen. Her er der kun 0,8 meters vanddybde, og kølen sætter sig ret godt fast i det halvbløde mudder.
Viking kom fint igennem, og det var dejligt at se det åbne hav foran stævnen på vejen videre sydover. Målet for dagen var den lille by Ermioni, som nogle af vore bekendte havde anbefalet. Det blev igen flot, men ret begivenhedsløs sejlads. Der var, som vanligt på denne årstid, ingen vind, så det blev igen den kære Volvo som måtte holde for. Den kører også fint, og med ruten lagt ind på kortplotteren og autopiloten sat til, ja så er det jo bare nyde solen, drikke en kold øl og holde udkig, medens kystlandskabet stille og roligt glider forbi.
Ermioni
Efter 4 timers sejlads kunne jeg tydeligt se byen Ermioni som ligger på en lille halvø. Havnen er godt beskyttet for sommervindene og man ligger godt ved den nye mole. Det eneste problem der kan opstå er hvis der kommer en stærk vestenstorm, men de er ret sjældne på nuværende tidspunkt, hvor det er de nordlige vinde der er fremherskende i dette område. Da jeg igen ankom sidst på formiddagen hvor de fleste er sejlet ud, var det let at finde en god havneplads. For en sikkerheds skyld rullede jeg alligevel 40 m. kæde ud, og da vanddybden kun er ca.3 meter, er jeg 100% sikker på at båden ikke flytter sig en tomme, selvom der skulle komme en vestenstorm.
Ermioni skulle vise sig at være en fin by at opholde sig i. Jeg var blevet anbefalet at komme til byen onsdag. Så er der nemlig mulighed for at besøge det store marked som afholdes i udkanten af byen hver torsdag formiddag. Jeg kan godt lide at komme på disse lokalmarkeder. Her kan man købe alle slags madvarer, grønsager og frugt, og det kommer lige fra bønderne, som har dyrket det. Rart at få nye og friske madvarer om bord. På markedet er der naturligvis også et kæmpe udvalg af alle slags textiler, tøj og sko, og det til ret billige priser. Jeg havde købt mig et par nye shorts inde i Poros, og der til stærk nedsat pris, kun 10 Euro. Her på markedet kunne jeg nu købe tilsvarende i samme fabrikat til 5 Euro!! og det gjorde jeg så.
Som nævnt ligger Ermoni på en lille halvø, og den yderste del er bevokset med nåletræer. Under skyggen af dem er der anlagt en lille vandresti / løbesti / hvor der passende steder er anbragt bænke. Der er også mange steder lavet små stier og trapper ned til gryder ved vandet, hvor der er fine bademuligheder i "sin egen" lille gryde. Det var godt med et forfiskende bad selvom jeg kun brugte stien som vandresti.
Jeg blev i Ermioni i nogle dage. Det er en dejlig by, og den kan fint anbefales som opholdssted hvis man vil holde en uges ferie "på egen hånd" Der er mange gode pensioner hvor man kan leje lejligheder og studio's. Der kommer hydrofoil både flere gange dagligt fra Athen/Piræus, og det er også ret underholdende at sidde på båden nede ved havnepladsen og følge med i alt det leben der foregår når båden kommer ind. Jeg var lidt overrasket over så mange mennesker der båden, men det er naturligvis en hurtig vej til Athen, mindre end to timer, hvor bussen sikkert vil tage mindst dobbelt tid.
Fredag kom en charterbåd ind med danske turister. De kom hurtigt over og sagde hej, og vi faldt god snak. De inviterede mig med ud at spise Octopus om aftenen og det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til. Det blev en fin aften, med god mad og vin, alt imens vi nød den svale brise som kom ind ude fra bugten.
Til fødselsdag i Koilada.
Lørdag kom der en SMS fra vore venner Freddie og Bende, som sejler i s/y Wanja. Freddie ville invitere på aftensmad søndag, hvis jeg var i nærheden. Det var jeg, idet de lå ovre i en lille by som hedder Koilada, for øvrigt sammen med vore andre venner Bent og Birthe i s/y Mikero. Fra Ermioni til Koilada er der kun 11 km. ad landevejen. Ad søvejen er der 25 sømil, små 50 km, idet man skal sejle udenom den store halvø med Porto Heli på vejen der over. Det var naturligvis fristende at tage cyklen derover, - men alligevel,- som sejler må man jo bevæge sig ad søvejen.
Derfor tidlig op søndag morgen, og afsejling kl. 07.00. Der var ikke en vind der rørte sig på dette tidspunkt, så der blev igen god lejlighed til at lade strøm på batterierne, idet Volvo igen måtte trække.
Da jeg passerede øen
Spetses, kunne jeg tydeligt se at der var en kæmpe skovbrand i gang
der inde. Der har været meget tørt i lang tid, så ingen
tvivl alt brænder som i en krudttønde. Jeg fik så lejlighed
til at se de effektive brandslukningsfly på nært hold. Brandslukning
sker dels med helikoptere, som har et stor "kar/pose" hængende under
sig. Den flyver de ud og fylder ved havet og dropper så vandet inde
over skovbranden. Mindst lige så effektiv er de specielle brandslukningsfly.
Der var fire af disse i indsats her. Det er nogle specialbyggede højvingede
fly, med to store og kraftige motorer. Det meste af kroppen er åbenbart
en stor vandtank, og de flyver så ind over brandområdet og
losser vandet ned over skovbranden. Det ser voldsomt ud når de tømmer
ud over et område og det er helt sikkert effektiv brandslukning.
De flyver ikke særlig
stærkt ( 100 -150 km/t), men de kan gå helt ned på vandoverfladen
og flyve med det nederste af bugen neddybbet i vandet. Her åbner
de så for nogle porte og på under 1 minut er de fyldt op med
vand igen, hvorefter de flyver op og dropper næste portion over skovbranden.
Jeg var så heldig at de fyldte flyene med vand i strædet hvor
jeg sejlede, - her var der god modvind - og de var ikke mere end 150 meter
fra Viking medens de fræsede gennem vandet, for at fylde tankene.
Jeg fik så lejlighed til at knipse et billeder af de spændende
og effektive fly.
Jeg kom op til bugten ved Koillada allerede ved 1 tiden. Det er faktisk en meget stor indsø idet der ligger en lille ø midt i indsejlingen. Jeg kiggede først rundt om der var plads ved bykajen, men der var ikke mange frie pladser. Det er en by med en del store fiskerbåde, og de laver ikke gerne plads til sejlere som os der bare sejler rundt for sjov. Så kom der sms fra Freddie og Bende at de havde set jeg kom ind, og at de lå for anker længere inde i bugten. I kikkerten så jeg hurtigt en båd hvor en mand viftede med et stort dannebrogsflag. Det var Freddie, og hurtigt sejlede jeg derned og fik lagt anker. Vanddybden var kun 3 meter, så jeg spolede 30 meter kæde ud, det gav fin holdekraft. Bugten er for øvrigt meget godt beskyttet for alle slags vinde, og man ligger trygt og sikkert der.
Bende inviterede på frokost, og vi fik udvekslet mange gode nyheder.
Til aften inviterede Freddie på spisning inde i byen, og her mødte vi så Bent og Birthe fra s/y Mikero. De havde valgt et nærliggende værft som overvintringsplads for deres båd, og det er også et virkeligt godt sted som kan anbefales til alle. Bådene bliver løftet op på land med en stor travelift, og pladsen de står på er god og sikker.
Det var hyggeligt at mødes igen. Sidst vi alle var samlet var for 3 år siden oppe i Preveza, så der blev udvekslet mange gode nyheder, fortalt gode skipperskrøner, og den gode mad og vin gav også sit bidrag til en let og munter stemning.
