Et tilbageblik på 3 ugers camper- og sejlerferie.

Otterup-Preveza
 

Baggrunden for at jeg kom med på sådan en tur, er at jeg til min 60 års fødselsdag, blev inviteret med af Arne Riis (AR) og Arne Poulsen (AP). AR og jeg skulle køre til Grækenland i hans autocamper. Derefter sejle en 10-12 dage i AP's båd ”Viking”, sætte båden på land til vinteropbevaring og derefter tage AP med hjem i autocamperen.
Jeg blev glad for invitationen, det kunne blive spændende, idet jeg har ikke sejlet ret meget før.

Tidspunktet for afgang blev sat til mandag d. 13 oktober kl. 8.30. AR kom her til Otterup for at hente mig, og få min oppakning i autocamperen. Jeg havde nok taget for meget med, men vi fik det placeret.

AR stod og viftede med øret. Der var noget der irriterede ham. Anne skulle skylle det ud, men hun mente vi skulle tage op til lægen og få det ordnet. Det lykkedes uden for megen ventetid.  Tilbage til bilen, nøglen drejes – der skete ingenting - ikke en lyd. Arne klør sig i håret, hvad er der galt? Årsag: han havde lige skiftet en sikring og været uheldig at få en brugt sat i. Det blev ordnet, og vi var klar til afgang.

Ved grænsen standsede vi, for at få det mest nødvendige købt. Odense pilsner til Poulsen, rødvin til os selv, samt lidt til at putte solen ned med.

Så gik det ned gennem Tyskland til lidt syd for Kassel. Efter solen var puttet, rødvinen omstyrtet, aftensmaden lavet og spist, lagde vi os godt tilrette for natten, i autocamperen, på en oplyst rasteplads.

Efter en god nats søvn og morgenkaffen gik det videre ned af syveren, til byen Fussen. Vi blev stoppet i en razzia lige inden vi kørte ind i Østrig. Vi tankede og provianterede i en lille by, ledte efter bearnaisesovs til vort indkøbte kød – fandt ikke noget – købte i stedet pebersovs. Senere viste det sig vi havde masser med i vognen. Arne's kone,  Jette havde fyldt skuffen i autocamperen, men det fandt vi ikke.

Gennem Brennerpasset var der ret tåget, samt en del regn, så vi så ikke højderne fra Europa broen

Ind på motorvej i Italien. Til meget oplyst rasteplads syd for Bologna, sikken nogle lygtepæle.

Proceduren omkring aftensmaden gentog sig. Natkaffe ti skridt fra autocamperen på en cafe
Næste morgen gik det videre ad motorvejen gennem olivenlunde og vinmarker, skiftende landskaber, nogle steder meget knoldet og stiv jord. Langs vejene og i midterrabatterne, var der en masse Nerium der blomstrede endnu.
Bari blev nået sidst på eftermiddagen. Det er en stor by med en meget stor havn. Den nordlige afkørsel var lukket , så det tog os lidt tid at finde ned til havnen. Det øsregnede. I en splinterny terminal fik vi købt billet til færgen. Færgeselskabet hedder Venturis. Deres færge er af ældre dato, men billig. Vi fik plads på øverste åbne dæk. Selv om der var masser af plads´  på færgen  skulle vi dirigeres ind så vi holdt meget tæt sammen. Det skete med en masse råben, gebærder, fagter og kommandoer: holdt, kør, frem, stop, tilbage, osv. Arne var ved at blive tosset på dæksmanden. Vi afsejlede efter græsk tid dvs. godt en time efter oplyst afgang.

Det var meningen vi skulle sidde ude og spise, men vejrforholdende forbød det. Det blev så i restaurationen, sammen med mange lastvognschauffører fra mange nationaliteter. Sikke portioner de kunne sætte til livs!! Der var dog en som  måtte levne en hel portion spagetti, - øjnene havde fået for meget.

Arne talte med en hollandsk chauffør, der kørte kvier til Grækenland bl.a. om dyre velfærd .

 Morgenmaden blev nået inden vi lagde til ved Korfu, nogle enkelte kørte fra borde, andre på. Det tog kun 10 minutter. I havnen lå et lille krydstogtskib. Det var stadig regn.

.
 

 
 
Indsejlingen til Corfu Krydstogtskib i havnen på Corfu

Ved halv titiden kunne vi køre i land i Igoumenitsa. Herfra var der ca. 100 km. ned til Preveza, hvor Arne Poulsen havde sin båd "Viking" liggende.

Efter en lille rundtur i de snævre gader, var vi direkte nede på havnepromenaden, hvor vi blev hjertelig modtaget af AP. Han bød os hjertelig velkommen ombord på båden. Vi fik vor bagage slæbt ombord og blev enige om at jeg fik forkahytten, AR midtersalonen og skipper residerede i sin agterkahyt.

Viking's salon.
 
 

Kortbord.
 
 

Værksted

Agterkahyt


Efter en velkomstdrink kørte vi op i byen for at proviantere, medens vi havde bilen. Der blev handlet i Lidl. Her var øl og vin billigst. Eftersom vi var i bil kunne vi købe godt ind, og nabo båden fik også bud med.
Der blev taget bad i autocamperen, inden vi kørte den over på den anden side af havnen.  Stig, en svensker der havde ligget i havn hernede nogle år skulle se efter bilen, medens vi var ude at sejle. Om aftenen slentrede vi en tur i byen, fik en enkelt ouzo, men ” den blå” var lukket.

Tjekkede vejrudsigten for de næste dage på en net cafe.

Tilbage til forside    
 
 

Preveza -  Lefkas –Scorpios –Sivota Bay
 
 

Arne tog afsked med sin hjemhavn Preveza fredag formiddag, og kursen blev sat mod Lefkas. Jeg fik de første lektioner i hvordan navigationsudstyret skulle betjenes. Fokken blev sat, motoren på ca. 1800 omdrejninger, og så gik det derudaf med ca. 5 knob. Efter en god sejlads nåede vi til borgen ved indsejlingen til Lefkas kanalen. 
Borgen "Santa Maura" vogter indsejlingen til Lefkas kanalen

   
 
 
Her ventede vi lidt, inden vi kunne passere broen mellem fastlandet og øen Lefkas. Det vil sige, reelt er det er ikke en bro, men et skib, ( en flydepram ) der kan drejes. Det er således fordi øen Lefkas så fortsat har ø status og fortsat kan få  tilskud mm. Der blev åbnet en klap så vi kunne sejle igennem.Vi fulgte den gravede kanal og kom så ind i havnen i selve Lefkada by.


 

På vej ad kanalen mod Lefkas


 

Lefkas by og området der omkring blev for et par måneder siden ramt af et kraftigt jordskælv. Det kunne især ses på havnekajen og fliserne. Det var nyanlagt for et år siden, og nu bulede det op og ned. I byen var flere huse stivet af med store træstolper. Byggestilen var beton i stueplan, 1 og 2 sal var i træ og bølgeblik. Kirkernes små klokketårne, blev efter et tidligere jordskælv opført i metal, og ligner mini eiffel tårne.

 

Afstivning af huse efter jordskælvet i Lefkas by.
 

 

Kirketårn i Lefkas

 


 

AP havde lavet en liste over ting han gerne ville have repareret eller lavet på båden,-  bl.a. et nyt luftfilter, der skulle monteres i maskinrummet. Beslaget hertil skulle vi have fremstillet ved en rustfrimand, ca. 1,5 km. fra havnen. G.P.S. en blev funden frem og vi gik derud i bagende sol. Vi fandt stedet, og det var et lille værksted, men en dygtig mand. Han fik boret huller og bøjet et beslag til os. På marken ved siden af værkstedet, fik AR øje på en gammel grønthøster. Det vakte minder fra tiden hos Tårup, så den skulle lige studeres nærmere.

 
 
 

Sundowner i Lefkas 
På vejen hjem gik vi gennem byen, hvor vi bl.a. blev faldbudt værktøj og boremaskiner. De kostede dog  det samme som herhjemme, så der blev ikke nogen handel ud af det.
AR og jeg følte os langhårede, så vi opsøgte en barber. Vi fik en fin klipning og fik både vand i håret og sprit i nakken for 8 euro. På væggen hang nogle billeder fra det gamle Lefkada, samt nogle med barberen som fodboldspiller. Det blev diskuteret så godt vi kunne.
Om aftenen var vi på det lokale torv, for at følge livet der. Børnene der, var ude og lege, spille fodbold selvom det var sent, og de voksne sad og nød en ouzo med tilbehør.
Vi var på jagt efter et stykke bræt så sofaen i salonen kunne gøres bredere. Så  kunne AR ligge lidt bedre. Det lykkedes dog ikke her; butikken var åben, men ingen til at ekspedere. AR prøvede igen næste dag. Butikken var åben, men mester var gået, og svenden turde ikke sælge det når mester ikke var der. Til luftfilterbeslagene manglede vi nogle rustfri bolte. Dem købte Arne i en butik der havde alt i rustfri. Det var sjovt at se de to x Arne (AP + AR) de fik næsten tårer i øjnene, bare af at se på udvalget i butikken.

 
 
 
 
 
Der blev lavet lidt små reparationer inden vi sejlede fra Lefkas. Udsejlingen sker gennem  gennem en lang smal kanal på ca. 2 sømil. Der er kun lidt plads udenfor den gravede rende, men alligevel lå en del små fiskere og prøvede at få dagens fangst i land.
AP ville vise os Skorpios, en lille ø der ligger ud for Nidri lidt nord for Meganisi. Øen  tilhørte den græske skibsredder Onassis, og han ligger begravet her. Vi sejlede rundt om øen, man må ikke gå i land. Vi kunne se havnen og for tøjnings pælene, og det gav et indtryk af hvor stor hans lystbåd var.

 
 
 
 
 
Et kig mod havnen på
Scorpio.

 

På sydsiden af øen lod Jackie opføre et lille badehus, så hun kunne trække sig tilbage og nyde stilheden og det herlige badevand i den lille bugt. Badehuset bliver som alt andet på øen fint vedligeholdt, selvom der tilsyneladende aldrig er nogen som bruger faciliteterne på øen.

Jackie's lille badehus på Scorpio

Tilbage til forside


 
 

Frokosten blev nydt i Sivota bay, som er en skøn ankerbugt inde bag nogle klipper godt i læ.



 
 
 
 Ithaka - Vathi
 

I løbet af eftermiddagen fik jeg lært lidt mere om sejlads, inden vi kom til Odysseus hjem ø Ithaka  Vi sejlede gennem  Moldbugten, en spændende indsejling klippekysten rundt, hvor vi følger det ene fremspring efter det andet, som i en labyrint, indtil man ikke kan se havet mere, og glider ind i en  venlig naturhavn, med byens hvide huse i en halvcirkel  inderst i rundingen, omgivet af vin marker og olivenlunde. Midt i bugten en lille ø med en kirke. Husene  i byen er alle opført efter 1953, da byen blev ødelagt af jordskælv.
Klik på billedet for at se det i stor størrelse

 
 
 

Den første vi så, efter vi havde lagt til i havnen , var "the vaterman", senere kom "the dieselman", på en lille trehjulet bil, med to 25 liter dunke bagpå, - de rakte nu ikke langt når han skulle fylde de store både som var i havnen.

 


 Viking i Havnen Vathi på Ithaka
 
 

Vi slentrede en tur gennem byen, inden Arne Riis lavede et pragtfuldt aftensmåltid til os. Da vi nåede til den Irske kaffe, og "Vikingerne" leverede musikken var stemningen nåede til de helt store højder.

Skipper venter på maden

 

Forret: Lakseruller

 

Hovedret: Lammekoteletter i wok

 

Dessert: Creme caramel

 

Kaffe med tilbehør

Og en god historie

Har vi flere snacks i kistebænken

Det var en god middag.

 

Næste dag var det søndag. Vi kunne sove længe for bageren åbnede ikke før kl. 9.

Et stormvejr drev over området, så vi besluttede at blive i havnen en dag ekstra. Det blev så til en lang travetur op på bjergsiden. Vi så på de mange kirker. Et sted var der barnedåb for åbne døre,- tre præster i fuld ornat messede det bedste de havde lært, men vi forstod selvfølgelig ikke et ord af hvad de sagde.

Vi gik videre op ad bjerget og undervejs fandt vi en stak gammel jern, som var resterne af en maskine. Trods ihærdige gætterier fandt vi dog ikke ud af hvad den havde været brugt til. Hernede ligger meget forladt materiel i vejkanterne, både gamle entrepenørmaskiner, gamle bilvrag, samt meget andet gammelt skrot.

 

Her er en skøn flora, både citrustræer, oliven samt en masse kønne bourgenvilla,  store gummitræer, samt bananpalmer så vi også.

Udsigt over Vathi

 

Jeg var ude at se på en dug til Anne, men kunne ikke forhandle mig langt nok ned i pris .Vejrudsigten  lovede fint sejlervejr næste dag mandag.

I nabobåden var der nogle tyskere som spiller høj musik, upassende i dette miljø.

Næste morgen prøvede jeg igen at prutte mig til en billig pris på en dug, resultat ikke tilfredsstillende. Jeg skulle så på jagt efter en fisk til aftensmaden. Ved den lille vogn på gaden var der kun små fisk tilbage, så jeg måtte ind til en fiskehandler, der havde et større udvalg, og det lykkedes mig også at finde en flot fisk vi kunne tilberede til aften.

 

Tilbage til top

Tilbage til forside