24. september 2006

5. rejsebrev

                                                                             
Kære alle!
Endnu en uge er gået. 

I mandags købte vi billet til Quillabamba, som måske
er kendt af de, der har læst "Den 9. Indsigt".
(Vi fandt ikke en billig nok billet til Manu National Park).

Tirsdag tog vi med lokalbus i 8 timer til Quillabamba. Den ligger i 1000 m's
højde, men vi kom op i 4250 meter, da vi krydsede Andesbjergene. 

Herefter var der ikke mere asfalteret. Det kunne virkelig kaldes hårnålesving.
Ca. 4 timer op og ned ad bjergsiden, før vi nåede ned til denne egns frugthave.

Det bugnede af bananer, mango, papaya, ananas o.m.fl. Desuden dyrker de coca,
kaffe og kakao. Vel derfor er Quillabamba meget rigere end Cuzco. Selvom der
er flere mestitzer der end oprindelige peruvianere. Vi så ikke én tigger.
Folk var velklædte og udstrålede tilfredshed og stolthed. Et par kvinder i
en kaffeforretning bød os paa friskmalet, nylavet kaffe, men hun ville ikke have
penge for det. Noget af en kontrast til Cuzco, hvor mange bare ser os
turister som åbne pengepunge. I Quillabamba så vi heller ikke en eneste turist.

Via et opslag opsøgte vi en indianer, der havde et stykke høj jungle (Selva Alta). 
Ham tog vi med næste dag op i Junglen, - vandrede nogle timer op gennem
en slugt til ca. 2000 meters højde. 
Pludselig lå der et skur, og der boede vi så de næste par dage. 
Han fik en bjergbonde, som boede højere oppe til at lave
mad over bål til os af en masse frugt og rødder. 

Han tog selv Ayahuaska morgen, middag og aften for at udvide sin horisont. 
Han sagde, at en turist engang begik selvmord efter at have indtaget stoffet -
 (udtræk af et træ samt en plante) - så vi skulle ikke nyde noget. 
Han mente godt han selv kunne  bruge det hele tiden uden videre. 
På mig virkede han nu ret meget som en 70'er flipper paa stoffer i evig trance. 
Men flink var han da. 

Alligevel var vi glade for, at det var bjergbonden der lavede mad til os og førte os rundt i junglen,
idet han med sin machete-kniv huggede stier, så vi kunne komme frem. 

Han ledte os bl.a. til en kæmpe-ceder, der var så stor at der skulle  7 mand til at nå rundt om den. 
Om aftenen var det også ham, der snakkede med os på spansk. Queshua=inkasproget
var hans modersmål). Jorge sad bare og smilede saligt. 

  Vi sov ikke så godt om natten, da vi begge syntes det kriblede og krablede. Da der kom et
mægtigt regnskyl måtte vi forsøge at dække os med regnslagene, da der var
masser af huller i loftet.

Da vi fredag aften igen kom tilbage til hotellet, var vi glade for, at der var varmt brusebad. 

Vi er nok alligevel ret glade for civilisationen.

I morgen tidlig tager vi til Manu- for 300 US$ pr. næse i stedet for 780!

Ha' det godt!

Kærlig hilsen
Günter & Ellen