Rejsebrev nr. 24                             Asunciòn, Paraguay den 10.  april 2007

Kære læsere!

Paraguay er et specielt land: Større end Tyskland, 6 mill. indb., indeklemt
mellem de store  lande Brasilien og Argentina og så Bolivia. Ligesom Bolivia er
det uden adgang til havet. 
Dets historie er præget af diktatorer, for hvem magten gik til hovedet.
Da spanierne slog sig ned her - som i en oase mellem Peru og
udskibningshavnen Buenos Aires, boede Guarani-folket, som var agerdyrkere,
her i den sydlige del; og jægere og samlere mod nord. Guarani-folket ville
også gerne have del i Inkaernes guld, så de forærede deres døtre til
spanierne. Blandede ægteskaber (europæer-indianere) var målet. I mange
år var det forbudt, at hvide giftede sig med hvide. Så i dag er 95% af
befolkningen blandet (mestizoer). 
Både guarani og spansk er officielle sprog, som læres i skolen og alle kan tale. 
Man siger her, at en Paraguayer taler spansk med hovedet og guarani med hjertet.

For at forstå det hele lidt bedre, kontaktede vi en Servasfamilie, som vi
så var ude og spise hos i går. Manden var advokat og konen psykolog.
Selvom landet officielt er på vej mod demokrati, siger de, at Paraguay er
så gennemsyret af korruption, at manden ikke vil arbejde i en "rets"sal,
men kun med at undervise på universitetet - selvom han kunne score meget
mere i retssalen, hvis han ville spille med. 
Selvom de har verdens 2 største hydroelektriske anlæg 
(og fik kæmpe tilskud til at opbygge dem),
så går pengene i de lokale ansattes lommer. De bor så i deres kæmpe
slotte på Strandvejen eller kører rundt i deres Mercedes´er, mens
størstedelen af befolkningen bor i slum. Det var også i dette land, at
den tyske bryggersøn, general Alfredo Strössner, var diktator fra 1954 til
1989. Reelle og tænkte modstandere blev forfulgt, tortureret
og "forsvandt". Men landet blev en sikker havn for nazister og andre
internationale kriminelle. (Så når jeg ser en hvid gammel mand paa gaden
skal jeg sådan styre mig for ikke at sige "Guten Tag" eller noget værre).

Ja, her er vi! Heldigvis på et rimelig pænt hotel, for vi tilbringer alle
vore aftener paa værelset, da folk fraråder os at gå på gaden efter
mørkets frembrud. Måske er det derfor, vi ikke ser andre turister.
Men vi skal nok passe paa. Indtil nu har vi kun mødt venlige og
imødekommende mennesker her.

Ha´det godt!
Kærlig hilsen
Ellen

P.S.: Jeg glemte at fortælle, at vi var på en spændende 3-dages tur ind i
et naturreservat, hvor vi sejlede paa en lagune mellem flydende øer,
hvorpå der levede alligatorer (caiman), sumphjort og capybara (flodsvin?)-
verdens største gnaver (80 cm høj- ca. 40 kg) Vi kom så tæt paa dyrene i
aftensskumringen, at vi næsten kunne røre dem. Og så havde Günter og jeg
en båd og en guide helt for os selv.