Rejsebrev nr.: 23
                                           Paysandu, Uruguay den 2. april 07

Kære familie, venner og andre læsere!
Vi befinder os i Uruguay -et lille land lidt større end DK med 3 mill.
indb. Vi "higer og søger"- men finder ikke (selvom det står skrevet...).
 I de sidste lande har vi søgt og spurgt efter "Los Indigenos" ( som de
oprindelige folk her kaldes). I Chile og Argentina kunne vi læse og forstå
mellem linierne, at de nok ikke fandtes mere. Her i Uruguay siger de lige
ud, at de da er slået ihjel af de hvide. I dag har vi endda set voksfigurer
af de sidste 3 mennesker -lavet efter et fotografi fra 30erne, hvor et ca.
30-årigt par står med en lille nyfødt pige. Da er de lige blevet hentet
til Paris for at blive "studeret". Man ved, at pigen døde kort tid efter-
hvad der blev af forældrene ved man ikke- kun at de aldrig blev
fragtet "hjem" igen. En ung landmand, der begyndte at snakke med os i går
på stationen i Colonia, sagde også ligeud- "indianerne? Jamen de var da i
vejen, så dem slog vore forfædre ihjel.
Nå. Men vi er her jo heller ikke bare for indianernes skyld,-selvom jeg må
indrømme, at af menneskemøder, var det mødet med "de oprindelige", der
fascinerede mig mest. Mere end alle efterkommerne efter spanierne, selvom
man jo også må imponeres af, at spanierne har kunnet befolke og præge et
kontinent, der er flere gange større end Europa.
Måske lyder jeg lidt pessimistisk. Jeg er nok også præget af, at vi er
løbet ind i regnen,-den første rigtige regn på hele rejsen -bortset fra
en byge et par gange. Hvis I på TV har set, at Montevideo er oversvømmet,
kan jeg sige, at det først kom, da vi var rejst -og at oversvømmelserne
langs Rio Negro kom, inden vi kom derop. Så selvom her er overskyet, regner
det ikke mere end det fordamper fra tøjet efter kort tid. Men man ser
altså alting mere positivt i solskin.
Landskabsmæssigt ligner Uruguay lidt DK: åbent, bakket og med en del
landbrug. Ikke så intensivt udnyttet som i DK -og en del fattigere. Folk
indvandrede især fra Spanien og Italien. Og i gadebilledet ser man også en
del gener fra Rusland, Tyskland og Schweiz.
Vi kom delvis her til Paysandu, fordi jeg havde læst , at de havde ølfest
(April svarer jo til Sydtysklands Oktober -altså: Oktoberfest!) Men
bryggeriet er lukket og festlighederne aflyses p. gr. af udsigt til regn.
Så nu har jeg købt en flaske med 1. ltr. øl til Günter og så rejser vi ellers
nordpå mod Iguasu-vandfaldene i morgen.

Ha' det godt!
Kærlig hilsen
Günter & Ellen