Rejsebrev nr. 22

                                                                    Buenos Aires den 23. marts 07

Kære familie og venner!

16 mill. mennesker bor der i denne by. Det mærker man nu ikke, når man som
vi bor midt i centrum. Vi bor på Hotel Astoria, en flot bygn. fra 1900 med 4 m til
loftet. Overalt oplever vi bare venlige (selv?-)sikre, imødekommende "porteños",
tango på gaderne og i restauranten, hvor Günter nød sin 500 g's store bøf
til en super rødvin. Tjeneren roste ham bagefter og sagde, at han jo spiste
som en ægte argentiner.- 
Desuden oplever vi en smuk ren by, hvor man har investeret en masse i smukke huse, 
pladser og store monumenter. Ikke sært,at man kalder B.Aires for Sydamerikas Paris. 

Man kan ikke se, at landet var ved at gå nedenom og hjem for et par år siden, 
så de nær kom under administration. Det ligner snarere verdens rigeste land, 
som de siger, det var for 50 år siden.

Nå, men sidst, jeg sendte rejsebrev var fra El Chaltén.(Grundlagt af
Andreas Madsen fra Handbjerg i 1904) Derfra fulgte vi Rute 40, 
der løber langs Andesbjergene nordover Pampas'en. Efter 1000'er af
km på den ørkenagtige pampas, blev det pludselig frodigt, skovklædt
bjerglandskab, så man skulle tro, man var i Schweiz. Og ganske rigtigt-
skiltet sagde "Bariloche", som man kalder Argentinsk Schweiz. Det var nu
mest "for at have set det", at vi gjorde holdt her et par dage og
overvejede, hvor meget svejtserchokolade og ostefondue, vi skulle gå i krig
med. Det var faktisk ægte svejtsere, der i sin tid slog sig ned der- mange
vel fordi man kan stå på ski der, mens der er sommer i Europa. Ned til en
sø lå der en superflot bolig, der hed HILLERØD. Der boede der nok ikke
svejtsere.

Næste stop op langs Andesbjergene var Mendoza. For 1. gang havde vi held
med Servas. En 84 år gammel, Franzisco, inviterede os til at bo så længe,
vi ville. Han elskede rødvin, rødt oksekød og klassisk musik. Havde åben
grill i den vinoverdækkede baggård. Så den brugte vi flittigt. Og han
syntes, det var ok, at jeg lavede mig en salat dertil. Og han var glad for,
at jeg spiste løs af de modne druer og ferskner. For han gad ikke frugt.
Så jeg følte mig rigtig hjemme i de 5 dage. 
Omkring Mendoza produceres 70 % af Argentinas vin. Så nu, da der var vinhøst, 
tog vi ud og besøgte et par af vingårdene. Bl. a. den store Lopez med 
flere 1000'er ha vinmarker og en lille én med kun 38 ha. Begge lavede god vin. 
I det hele taget er her så gode vinforhold, at vi ikke har faæt nogle dårlige vine, 
om de så kostede 1 eller 100 kr pr flaske. Men som altid skulle vi videre. 

Fra 13. til 20. marts skulle vi på "charterrejse". Da vi kom til Santiago i januar, 
havde Sydamerika sommerferie og priser var høje. Så vi købte flybiletter til
Påskeøen i marts, hvor de kun kostede ca. det 1/2. Altså sol varme,
blomster og stillehavsrytmer på en lille sød Stillehavsø -25 km lang og
10 km bred. Vi lejede cykler og havde god tid til at se hele øen med de
kendte Moai'er- både de, der er rejst op igen og de, der stadig lå ned.
Det var interessant at se Kevin Kostners film "RapaNui" efter at have været
på alle stederne. Da vi en dag kom til en hvid palmestrand, tilbragte vi
selvfølgelig også 1/2 dags tid der. Da ø'en ligger 3000 km. væk fra den
kolde Humboldt strøm,var vandet super dejligt varmt. Vi nød det. Kun vores
hud, der ikke havde set sol i et halvt år, fandt strålingen for voldsom og
bobler stadig lidt.

Efter denne uge på Paradisøen, fløj vi tilbage og tog bussen fra Santiago
til Buenos Aires. En tur på  ca. 1500 km. og 22 timer (hvor vi-for sidste gang krydsede 
Andesbjergene) - for at genoptage "rejsen". Og her er vi altså nu.
Da vi kom i torsdag gik "mødrene fra Plaza de Mayo" deres ugentlige runde,
som de har gjort det i 30 år for at gøre opmærksom på uretfærdigheden
i, at deres 30.000 mænd og sønner blevet taget og tortureret uden retssag.
Det gjorde et stort indtryk på mig at se disse brave koner i levende live.
De krævede pressefrihed. "Uden pressefrihed ingen demokrati". 
Og her og nu , lørdag aften, er der en kæmpedemonstration, hvor deres børn og
børnebørn kræver det samme og i timevis har de gået i optog her nedenfor
vinduerne (vi bor 5 min. fra Plazaen) med bannere af bl.a, Che Guevara (der
jo var Argentiner).

Ha' det godt!
Kærlig hilsen
Günter & Ellen