31. august 2006

2. rejsebrev fra Inkaernes Højborg.

Vi har nu været undervejs i 2 uger. De 8 af dagene har vi været på
sprogskole om formiddagen og kan så opleve folket, byen og egnen om
eftermiddagen. 

Det er en god kombination, da vi på den måde hele tiden
bruger det spansk, vi lærer. Om aftenen skal vi lave lektier, men familien,
vi bor hos, vil også gerne, at vi snakker med dem. De er mestizo og vældig
stolte af, at de ikke kan Quechua (det oprindelige sprog). Den forrige
præsident var mandens fætter og hans forfædre var spanske officerer. I
baggården bor en indianerpige med sin lille son. Hun laver alt arbejde i
huset og bliver ikke behandlet meget bedre end vore katte. (De, der kender os
ved, hvad det vil sige.)
Noget af det mest fascinerende her er alle de intakte bygningsværker fra
Inkatiden. De sidste 3 dage har vi daglig vandret mellem 5 og 14 km op på
bjergryggene for at opleve de gamle bygningsværker. Især Sacsaywaman, som
ligger lige her ovenfor Cuzco var meget spændende. Den blev især brugt som
fæstningsværk. Den er omgivet af 3 kæmpe zig-zag mure, der er lavet af
klippeblokke, der er hentet på den anden side af floddalen. Der er en lille
højdeforskel på ca. 1000 m. Én af stenene er 8 m høj og vejer 360 tons.

Midt på pladsen er der i klippen udhugget en tronstol til Inkakongen, så
han derfra kunne inspicere sine 5000 soldater, som man mener opholdt sig i
komplekset. I går vandrede vi 12 km op og ud til nogle andre inkaruiner,
Tambo Machay. Der er intakte badenicher, hvor inkaerne foretog ceremonielle
bade.
Vi har nu overbevist os selv om, at vi kan klare Inkastien op til Machu
Picchu, hvor vi også skal vandre 12 km pr. dag, men anden dagen stiger vi ca.
1500 m op til 4.200 m´s højde. Så må vi nok have os et par tabletter mod
højdesyge. Derhjemme er det jo en smal sag at vandre 12 - 15 km, men
heroppe gør den "tynde" luft (iltfattige), at dit hjerte må banke temmelig
hurtigt, for at du får ilt nok med rundt i kroppen. Løsningen er masser af
vand, coca og i øvrigt et lidt langsommere tempo end derhjemme. Men efter en
uge heroppe har kroppen dannet flere røde blodlegemer og vi springer igen
rundt i bjergene som gazeller.
I søndags lavede vi en rundtur i Den Hellige Dal. Det var en heldagstur med
lokal guide, der kunne en del engelsk. Vi besøgte de flotteste, mest intakte
og fascinerende bygningskomplekser fra Inkatiden- (udover Machu Picchu.) Vi
så først Pisac, dernæst Ollantaytambo og til sidst Chinchero. Inkaerne
valgte ikke den lette løsning med at bygge i dalen eller der, hvor
byggematerialerne var. De byggede på toppen af bjergene for at have de
flotte udsigter, for at kunne studere himmellegemerne -eller måske bare for
at være tættere på "himmelen".
Pigen fra landet blev meget imponeret af de enorme terrasser med intakte
overrislingsanlæg, som brugtes til forsøg med forskellige afgrøder som
majs ( i bunden), kartofler (midt på bjerget) og lokale kornsorter
(øverst). 

De siger, at Inkaerne derved har udviklet ca. 1200 sorter
kartofler og 500 sorter majs, som fordrer forskellige temperaturer, nedbør
og jordbundstype. (Et besøg på markedet kunne godt tyde på, at antallet er
rigtigt).

Vi skal i gang med spansk-lektierne.
Hasta la vista!
Günter & Ellen