Rejsebrev nr. 19

Conchi, Chiloé, Chile den 30. jan.

 Kære familie, venner og andre, der måtte læse mine rejsebreve fra  Sydamerika!  

Efter i lang tid at have været uden internetforbindelse, er vi nu igen  kommet  til et hostal, 
med en enkelt computer med internetadgang.  

Den mest spetakulære oplevelse siden sidst, var en kæmpe gletcher, der kælvede ud i San Rafael lagunen. 
Vi måtte tage på en heldagstur med  katamaran for at nå derned. Alle måltider og fri bar var inkluderet. 
Det  var  dyrt, men så fik vi også 20.000 år gammelt is i vores whisky -og alt  det,  vi havde lyst til af begge dele. 
Jeg gik nu hurtigt over til Kir Royal i  stedet for. 

Gletcheren er vel kun 1 km. bred og vel 20 m. høj, men den  virkede  voldsom høj fra gummibåden. 
Vi sejlede ret tæt på en kæmpe portal i  isen  - og bedst som solen brød frem faldt portalen i vandet 
med et mægtigt  brag, og plask, og nogle ordentlige bølger til følge. 

Ellers har vi besøgt  nogle  af de steder, Ingelise er på vej til lige nu. 
Det er ikke fordi vi vil  bryste  os af at være elitefluefiskere, men naturen her er også meget smuk over floderne.  

Og nu er vi så på Sydamerikas største ø  -  siger de. 
Den er lidt mindre  end  Jylland, men frodig som hjemme om sommeren og med mange af de samme  planter.  
Desuden er der en del grønne papegøjer. 

Vi nyder det, går småture og  træner Günter op til en forhåbentlig længere vandring nede i Ildlandet.  
Der sejler vi ned på mandag. -  turen tager 4 dage.  

Ha´ det rigtig godt derhjemme!  

Kærlig hilsen  

Ellen & Günter